Unge ramt af ensomhed: Længslen efter fællesskabet fik Rosa til at rejse på højskole

De unge blev hårdest ramt af ensomhed under pandemiens nedlukninger. Nu vælger flere af dem at læge det sår med et ophold på en af landets højskoler.

Midt på gulvet i spisesalen sidder Rosa Kjærulf Seiferheld rank på en stol. I hånden har hun noget, der ligner en kage med ni lys. Rundt om hende står resten af medlemmerne af kontinentet "Afrika", som hendes gruppe har kaldt sig. De vifter med armene og læberne bevæger sig, men der kommer ingen lyde ud. 

De er i gang med at mime en sang, som resten af forårsholdet 2022 på Nordfyns Højskole skal gætte sig til. De andre elever læner sig ind over bordene, der står rundt om holdet midt på gulvet. 

De hvisker til hinanden, hvilken sangtitel, de mener deres nye kammerater mimer og skriver det så ned på papiret, de har mellem sig på bordet.

Eleverne er i gang med at opbygge tillid til hinanden og knytte de første bånd til et stærkt fællesskab, som flere af dem har savnet under pandemien.

quote - Jeg ville have noget mere socialt liv.

Rosa Kjærulf Seiferheld, elev på Nordfyns Højskole

- Det har været superhårdt at sidde derhjemme alene og have undervisning. Vi blev endnu mere isolerede, fordi vi samtidig var bange for at gå ud og mødes med vennerne. Vi kunne ikke vide, hvem der havde corona, fortæller 19-årige Rosa Kjærulf Seiferheld.

Derfor valgte hun at suse videre på højskole kort efter sin studentereksamen fra gymnasiet i Hvidovre i sommeren 2021.

- Jeg ville have noget mere socialt liv, slår hun fast.

Højskolernes Forening mærker de unges længsel efter fællesskaber konkret i antallet af ansøgere til både de korte og længere ophold på højskoler rundt om i landet. Antallet af årselever steg således med 14,3 procent fra perioden 2019/2020 til året 2020/2021. Det er den højeste stigning på et år i mere end 20 år, lyder det fra foreningen. 

På Nordfyns Højskole er eleverne klar til at få trænet den sociale muskel.
Fotograf: Fotograf: William Borst Lorentzen Redigering: Kristina Lund Jørgensen

På Nordfyns Højskole oplever forstander Thomas Trier også en øget interesse for et ophold i den nordfynske natur, hvor fokus er på den globale verden.

- De unge har en tørst efter at ville være sammen. De er vokset fra at være 17 til 19 eller 16 til 18 år i en pandemi, hvor de er gået glip af noget vigtig lærdom i, hvordan man omgås andre mennesker. Det skal de indhente, og det er det, de kommer de for at gøre i den smeltedigel af socialt samvær, der her er, forklarer Thomas Trier.

De mest ensomme:

- Det var mærkeligt at snakke med andre

Rasmus Bøge Gutfeld Larsen blev også student i sommeren 2021. Han er rejst fra Slangerup til Nordfyn for at rette op på den drejning, han synes livet tog med corona. Han kæmpede blandt andet med at være afskåret fra kontakten til sine jævnaldrende.

- En stor del af tiden sad vi hjemme foran en skærm og blev super demotiverede. Vi mistede sammenholdet, og derfor mangler jeg nogle færdigheder i sociale interaktioner. Jeg havde været hjemme så længe, at jeg følte, det var mærkeligt at snakke med andre, fortæller 21-årige Rasmus Bøge Gutfeld Larsen.

quote Jeg havde været hjemme så længe, at jeg følte, det var mærkeligt at snakke med andre.

Rasmus Bøge Gutfeld Larsen, elev på Nordfyns Højskole

De unge blev også hårdest ramt af ensomhed i de perioder, hvor landet lukkede. Det viser undersøgelser fra HOPE-projektet, hvor forskere følger borgernes adfærd og konsekvenserne af pandemiens udvikling. 

Mere end hver fjerde ung følte sig ensom i de perioder, hvor det stod værst til. Det var i månederne med nedlukninger og hjemsendelser. Den seneste måling fra begyndelsen af januar viste imidlertid, at knap hver 4. ung stadig føler sig ensom på trods af, at de nu er tilbage på uddannelser og i fritidsaktiviteter. 

HOPE-projektet måler på danskernes adfærd under corona. Deres måling viser, at især de unge har været ramt af ensomhed under corona. Grafik: David Moritz
HOPE-projektet måler på danskernes adfærd under corona. Deres måling viser, at især de unge har været ramt af ensomhed under corona. Grafik: David Moritz

Den gang, hvor pandemien var mere science fiction end virkelighed, tilbage i 2017, viste en måling fra Den Nationale Sundhedsprofil at knap hver 10. ung mellem 16 og 24 år, der ofte følte sig uønsket alene. Det viser tal fra den seneste Nationale Sundhedsprofil.

En udvikling, der bekymrer Rillo Snerup Rod, direktør i organisationen Ventilen, hvor de arbejder for at løse unges udfordringer med ensomhed.

- Det er bekymrende, at vi ikke engang når ned på et niveau som før, men i stedet ser en udvikling, hvor flere føler sig ensomme, siger hun.

Det er heller ikke alle, der har overskuddet til selv at rejse på højskole eller kæmpe sig ud af ensomheden på egen hånd.

- Vi kan se på dem, der kommer her, at deres ensomhed er forværret under corona. Og vi kan frygte, at der sidder ensomme unge derhjemme, som har mistet modet og troen på, at der er andre, der vil dem, siger hun. 

Ventilen har heller ikke oplevet et stormløb under pandemien, fordi deres organisation er bygget op om netop det fysiske møde mellem de frivillige og de unge, der kæmper med ensomhed.

quote Vi kan frygte, at der sidder ensomme unge derhjemme, som har mistet modet og troen på, at der er andre, der vil dem.

Rillo Snerup Rod, direktør Ventilen

- Fokus har længe været på, at man ikke må være sammen, og det kan være svært for dem at finde tilbage til det normale, og det kan gøre det værre endnu. For det, der var en restriktionsbestemt ensomhed, er nu en ensomhed, der har bidt sig fast, forklarer Rillo Snerup Rod.

Derfor mener hun, at det nu er vigtigt, at både politikere og institutioner retter øjnene mod den gruppe unge, der stadig er ensomme efter genåbningen af samfundet.

Professor:

- Der er opstået dét, man kan kalde en "social junglelov"

Der findes endnu ikke forskning, der sætter to streger under, at unge nu kæmper med langsigtede sociale konsekvenser ovenpå de seneste års nedlukninger. 

Alligevel er en af landets førende ungdomsforskere, Noemi Katznelson, også bekymret. 

- Vi risikerer, at vi får nogle unge, som ligesom bliver "skudt galt fra start", siger professor Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København . 

Vi møder hende på hjemmearbejdspladsen i Københavns nordvestkvarter, men som leder af forskningscenteret har hun tæt kontakt med repræsentanter fra mange forskellige hjørner af ungdomslivet i hele landet. 

quote Dem, der stod stærkt i forvejen, har klaret sig fint. Dem, der ikke gjorde, har skulle kæmpe for overlevelsen i dén her jungle.

Noemi Katznelson, Professor i ungdomsforskning

På tværs af skoleverden, idræts- og foreningslivet hører hun den samme bekymring igen og igen: 

- De oplever noget usædvanligt derude. Bredt set er der flere unge, som er præget af mangel på engagement. De har svært ved at tage sig sammen, trækker sig hurtigere fra det sociale, og pludselig er de droppet ud, uden at man kan forklare hvorfor, siger hun. 

Noemi Katznelson mener, at der tegner sig et billede af en ungdom, der bærer rundt på en arv i kølvandet på nedlukningerne, hvor de har været ude af de fællesskaber, de normalt er en del af.

- Jeg tror, at ungdomsgenerationen, i højere grad, end vi er vant til, nu kæmper med motivationen. Samtidig kæmper de med, at de ikke har fået trænet deres "sociale muskel" i samværet med andre, forklarer hun. 

Noemi Katznelson mener, at de voksne har ansvaret for, at alle unge kommer godt ud på den anden side af pandemien.
Fotograf: Fotograf: William Borst Lorentzen Redigering: Rikke Mathiassen

"Voksen-skabte" fællesskaber, der sikrer plads til alle, er ifølge forskeren stadig afgørende i ungdomsårene, hvor man stadig er i fuld gang med at lære at begå sig i samspillet med andre mennesker.

Under nedlukningerne kæmpede skolerne for at få den digitale undersvisning og det faglige til at fungere. Det var til gengæld langt sværere at holde fast i det sociale "klister", altså fællesskaberne, mener professoren.

- Mange unge oplever, at de voksne på en måde "abdicerede" fra det sociale fællesskab. I det, mener jeg, er der opstået dét, man kan kalde en "social junglelov": Dem, der stod stærkt i forvejen, har klaret sig fint. Dem, der ikke gjorde, har skulle kæmpe for overlevelsen i dén her jungle, siger hun.

Derfor ligger bolden nu hos netop de voksne, mener hun. 

Nu kan de unge igen f.eks. tage på højskole eller begynde på en uddannelse og dér finde ind i de fællesskaber, de ikke har haft mulighed for at dyrke i nedlukningerne. Er det ikke nok? 

- Det er fantastisk, at der er unge, der selv sørger for at finde steder hen, hvor de kan få udlevet nogle af de ting, de føler, de har tabt på vejen. Og så skal vi som samfund være bagstopper for de unge, der ikke af sig selv formår at gøre det. 


muted

Højskolelev:

- Nu tør jeg snakke med andre mennesker igen

På Nordfyns Højskole har eleverne tørstet så meget efter fællesskabet, at de allerede var venner, inden de kom på højskolen for fem dage siden, fortæller forstander Thomas Trier:

- Vi har to, der er syge, og de må derfor ikke komme ud fra deres værelse. Om onsdage - to dage efter de kom - var der to andre piger, der stod uden for deres vindue og sang og dansede for dem, for at de ikke skulle føle sig alene.

Derfor tror, Thomas Trier også på, at højskolerne godt kan hjælpe unge ud af ensomhed og ind i de sociale fællesskaber igen.

Thomas Trier, forstander Nordfyns Højskole
Fotograf: Fotograf: William Borst Lorentzen Redigering: Kristina Lund Jørgensen

Et par af eleverne har allerede en fornemmelse, at det går i den rigtige retning.

- Jeg har fået det med at kunne snakke med andre mennesker tilbage, konstaterer Rasmus Bøge Gutfeld Larsen.

Rosa Kjærulf Seiferheld har allerede fået både mimet fødselsdagssang  og en gave med i bagagen efter fem dage på højskole - på trods af, hun slet ikke har fødselsdag i dag.

- Jeg får lov til at snakke med alle mulige mennesker på kryds og tværs. Det er dejligt. Og så er det overvældende, men rigtig godt. 

RosaKjærulfSeiferheld
Foto: William Borst Lorentzen