Corona har afbrudt kontakt til indsatte: Hvornår må mine børn se deres far?

Marlenes to børn savner deres far, som er indsat på den lukkede afdeling på Søbysøgård Fængsel. Da coronaen kom, blev al kontakt afbrudt.

Ikke engang et videoopkald kan Marlenes femårige søn få med sin far. Det sidste år har familiens liv været adskilt af Søbysøgårds tykke mure, men indtil starten af marts så de alligevel hinanden fem-otte timer hver weekend, når Marlene drog afsted mod Årslev med sine to børn. Den yngste, en datter, fødte hun for otte måneder siden alene uden kæresten ved sin side.

Så Marlene har indstillet sig på, at den straf, hendes kæreste nu afsoner, også til dels afsones af hende selv og børnene. Men den totale corona-begrundede afskæring er unødvendigt hård, mener hun.

Corona og de danske fængsler

- Min søn er meget ked af det. Han siger, at han savner far og bliver ked af det. Han spørger, hvornår det slutter, og det aner vi jo ikke, fortæller Marlene.

Kun telefonopkald

Hun ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn eller ansigt af hensyn til børnene og sit eget liv, hvor ikke alle kender til det faktum, at hendes børns far er i fængsel. Men TV 2/Fyn kender hendes identitet.

Da Marlenes kæreste er indsat i den del af fængslet, som er lukket, består den eneste kommunikation mellem ham og familien i telefonopkald.

Spørgsmål fra en fynbo

- Han kan ringe til os. Ikke omvendt, forklarer Marlene. 

- Jeg kan godt mærke nu, at han (min søn red.) ikke rigtigt gider snakke med sin far, når han ringer. Han er frustreret over, at det skal være på denne her måde.

Havde Marlenes kæreste været indsat i et åbent fængsel, ville han og børnene kunne tale sammen via video, oplyser Kriminalforsorgen i en mail med svar på en række spørgsmål, som TV 2/Fyn har sendt. Det er i øjeblikket ikke muligt at få et interview med ledelsen på fængslerne, fortæller en pressemedarbejder. Men mailen indeholder dog noget mere information, end Marlene selv har kunnet opstøve.

quote Det her med, at de bare bliver glemt, det er forkasteligt. De er her altså, og de har også børn

Marlene

Hun sad før påske i telefonkø i en time og 45 minutter for at komme igennem til Kriminalforsorgen. Til sidst gav hun op.

Hendes kæreste har heller ikke kunnet få svar indenfor i fængslet. 

- Det her med, at de bare bliver glemt, det er forkasteligt. De er her altså, og de har også børn, siger en indigneret Marlene.

Flere aktiviteter

Kriminalforsorgen oplyser i en mail til TV 2/Fyn, at der er foretaget en række tiltag for at lette fangernes hverdag med de nye regler. En øget adgang til telefonopkald er et af tiltagene. Øvrige handler om, at der er mulighed for "hobbylignende aktiviteter i cellerne, mulighed for at låne en spilkonsol og mulighed for selvstudium".

Men stemningen indenfor murene er ifølge Marlene ikke god.

Hendes kæreste sidder på en afdeling med 14 mænd, der alle fra den ene dag til den anden fik aflyst alle besøg og alle muligheder for udgang. Han var nået så langt i sin afsoning, at han skulle have været på udgang den følgende weekend, og han kunne snart se frem til at fortsætte sin afsoning på en pension. 

Pressede fanger

I Vestre Fængsel i København resulterede de nye regler allerede for et par uger siden i, at en gruppe fanger "strejkede" og nægtede at gå ind efter en gårdtur.

Kriminalforsorgen oplyser i mailen til TV 2/Fyn, at der ikke har været lignende episoder på Fyn, og at "langt de fleste udviser forståelse for situationen".

Men Marlene er bekymret for, hvad der kan ske.

- Det er pressede folk, der sidder derinde. For at de kan blive ved at holde den gode tone, bør de lade de indsatte vide, hvad deres rettigheder er, siger hun.

Hun undrer sig også over, hvorfor de indsatte har mistet alle muligheder for kontakt med omverdenen, når de ansatte stadig går hjem og kommer tilbage på arbejde. I hvilket omfang de ansatte bærer værnemidler, oplyser Kriminalforsorgen ikke i detaljer. Blot, at man følger en "beredskabsplan". 

For Marlene er det dog primært spørgsmålet om, hvornår hendes børn igen kan se deres far, som bekymrer hende. Hun er nervøs for, at datteren på otte måneder vil glemme sin far, og at sønnen på fem år ikke vil kunne forstå, hvorfor hans børnehave er åben, mens han stadig ikke kan se sin far. Det kan hun faktisk heller ikke selv.

Det skriver Kriminalforsorgen:

Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.

Oversigt

    Oversigt