I det fynske folks tjeneste

Corona-konsekvens: Fynsk luksus-spa sender 26 hjem - 50 følger efter

Corona rammer Great Northern i Kerteminde.

Foto: Great Northern.

En af landets dyreste og flotteste golfbaner, Great Northern i Kerteminde, har sendt de ansatte i Spa-afdelingen hjem, og 1. april følger yderligere 50 ansatte i restaurant og hotel, oplyser Ekstra Bladet.

- Vores SPA er særligt hårdt ramt, fordi der er meget stor usikkerhed omkring, hvornår vi kommer til at åbne SPA igen. Derfor har vi desværre været nødsaget til at afskedige 26 medarbejdere i SPA, skriver næstformand i bestyrelsen Iben Marburger Juul i en mail til Ekstra Bladet.

Det er Thomas Kirk Kistiansen fra Lego-koncernen, der ejer Great Northern-aktiviteterne i Kerteminde. 

Baggrunden for, at man ikke har sendt de ansatte hjem med lønkompensation skyldes ifølge næstformanden, at genåbningen forventes at strække sig over en længerevarende periode i modsætning til de øvrige forretningsområder.

Læs også Prestigeprojekt: 400 millioner til selskaber bag fynsk golfbane

Selskabet oplyser til Ekstra Bladet, at 50 ansatte, der er beskæftiget i hotel og restaurant, bliver sendt hjem med løn fra 1. april.

Til den gruppe ansatte vil man benytte sig af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation.

Læs også Great Northern: Forventet golf-underskud hos Lego-søn