CVU-direktør udpeget

Erik Knudsen, der i dag er direktør på Syddansk Universitets Efteruddannelse, er udpeget som ny direktør for Center for Videregående Sundhedsuddannelser på Fyn.

-

Erik Knudsen, der i dag er direktør på Syddansk Universitets Efteruddannelse, er udpeget som ny direktør for Center for Videregående Sundhedsuddannelser (CVU) på Fyn.

CVU er en ny sammenslutning af Ergoterapeutskolen, Fysioterapeutskolen, Radiografskolen og de to Sygeplejeskoler på Fyn. Bestyrelsen med amtsborgmester Jan Boye som formand har altså nu fundet en direktør for uddannelsesinstitutionen.

Det har været på tale at det nye CVU skulle overtage Fyens Stiftstidendes bygninger på Blangstedgårdvej, men der er endnu ikke fundet en endelig løsning.

Erik Knudsen er cand. scient. pol. og har siden 1984 arbejdet med videregående uddannelser. Han tiltræder sin nye stilling efter sommerferien.

Oversigt

    Oversigt