DA: Storebæltsbroen er en barriere

De nye forhøjede takster på Storebæltsbroen får nu Dansk Arbejdsgiverforening til at råbe højt. Der findes flere eksempler på firmaer og faggrupper, der lider under de høje bropriser.

-

De nye forhøjede takster på Storebæltsbroen får nu Dansk Arbejdsgiverforening til at råbe højt.


\"Storebæltsbroen er en helt uacceptabel barriere for de fynske og sjællandske virksomheder.  Vi kender flere eksempler på faggrupper, der er efterspørgsel på på Fyn, og som der er mange ledige af på Vestsjælland. Men på grund af priserne på broen kan det ikke udnyttes,\" fortæller Jytte Reinholdt, der er kontorchef i DA, Odense.


DA har også flere eksempler på fynske firmaer, der afstår fra at give tilbud på Sjælland, på grund af de høje bropriser.


Den problemstilling kender entrepenørfirmaet Dreier & Co. i Nyborg alt til.


\"Vores priser matcher konkurrenterne på Vestsjælland, men brotaksterne ødelægger vores muligheder for at komme ind på det marked,\" fortæller direktør, Hans Vestermark.

Oversigt

    Oversigt