Dagen før dagen: Lune juledage i vente

Kun på Nordfyn er der en lille chance for hvid jul, men ellers bliver det nogle lune juledage, som Fyn har i vente.

Udsigten til hvid jul er forsvindende lille, men på Nordfyn har de en lille chance for at vågne op til lidt hvidt dække juleaftensdag. 

Selvom Jylland i går kunne vågne op til et let snedække, så fortsætter det med at være vådt og gråt i det fynske. Bogense eller Kerteminde kan dog være heldige at se lidt slud eller tøsne.

Men sandsynligheden er nok mest for almindelig regn, da temperaturene ligger på de to til tre grader. 

Vinden kommer fra en nordlig - nordøstlig retning, og den er med til at holde temperaturen nede. Så skulle de nordfynske borgere være heldige at se sne, så kan det være, at det bliver til juleaftensdag. 

Juleaftensdag og helt ind til anden juledag ser lidt anderledes ud, end de sidste mange dage har været i det fynske landskab. Her får vi mulighed for sol og anden juledag kan graderne endda snige sig helt op på otte grader. 

Så foreløbigt bliver det nogle lune juledage.  

Se hele vejrudsigten her: 

Vejrudsigten fra lørdag aften. TV 2 Vejret.

 

Oversigt

    Oversigt