I det fynske folks tjeneste

Søndagens coronatal: Kæmpe stigning i én kommune

Igen søndag stiger smitten mest i Nordfyns Kommmune, viser tal fra Statens Seruminstitut.

De store kommuner Odense og Svendborg oplever henholdsvis en lille stigning og et fald i antallet af corona-smitttede, mens man i Nordfyns Kommune oplever en massiv stigning på 54,5 procent. Foto: Ritzau Scanpix

I Odense Kommune er incidenstallet næsten den samme som lørdag, hvor der er sket en lille stigning på 1,7 procent. I Svendborg Kommune falder smitten, hvor incidenstallet nu er på 91,1, hvilket giver et fald på 15,9 procent.

I Nordfyns Kommune går det til gengæld den gale vej.  Siden lørdag er incidenstallet steget med hele 54,5 procent, hvilket er den suverænt største stigning på Fyn det seneste døgn.

Her er oversigten over de fynske kommuner:

KommuneDagens incidenstalIncidenstal fredagÆndring i procent
Odense174,9171,91,7
Nordfyns114,874,354,5
Svendborg91,1108,3-15,9
Kerteminde147,3155,8-5,5
Langeland32,132,10,0
Nyborg147150,2-2,1
Assens100,1100,10,0
Middelfart201206,2-2,5
Faaborg-Midtfyn108,897,112,0
Ærø83,8100,5-16,6

Stigende antal indlæggelser

Ifølge Statens Seruminstitut er der registreret yderligere 1246 smittetilfælde det seneste døgn på baggrund af 69.013 prøver. 

De seneste døgn er altallet af indlagte faldet, men søndag er 42 nye coronapatienter blevet indlagt, hvilket bringer det totale antal op på 875 patienter.

138 er indlagt på en intensivafdeling, og af dem er 84 personer lagt i respirator.

På landsplan ligger positivprocenten søndag på 1,81, hvilket er en anelse lavere end lørdag, hvor positivprocenten lå på 1,84.