I det fynske folks tjeneste

Dagens fynske coronatal: Smittetallet falder markant på Langeland

Antallet af smittede på Fyn falder endnu engang, mens der særligt er en kommune i det sydfynske, der oplever et meget stort fald i antal smittede på hele 40 procent.

De fynske smittetal fortsætter med at falde i næsten alle kommuner, mens to kommuner mærker en lille stigning. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvad er incidenstal?

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.

 

For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.

 

Kilde: Statens Serum Institut

Se mere

Tallet for covid-19 smittede på Fyn falder endnu engang. I otte ud af ti fynske kommuner er smitten faldet, og i to kommuner er den steget en smule og på Ærø er der ingen ændring de seneste tre dage. 

Det viser de nye tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Særligt et sted på Fyn er smittetallet faldet noget mere markant. I Langelands Kommune er incidenstallet gået 40 procent ned, mens det i Nyborg og i Middelfart er steget en lille smule. 

Læs også Følg corona-situationen: Få smittede går i isolation på hotel

Langt flere indlagte

Klokken 14.00 meddelte SSI, at 2.479 er smittede på landsplan med coronavirus det seneste døgn, 30 er døde og 125 personer er blevet indlagt. 

I alt er 63.033 personer testet. Positivprocenten når dermed sit højeste nogensinde på 4,4 procent. 

Hvis man opgør incidenstallene på regionsniveau, så har Region Syddanmark det laveste incidenstal på 191.5.

I opgørelsen, der kan ses herunder, indgår antallet af personer testet igennem en lyntest ikke. 

KommuneDagens incidenstalIncidenstal søndagÆndring i procent
Odense244,4249,8-2,2
Nordfyns216,2266,8-19,0
Svendborg170,1190,7-10,8
Kerteminde172,6197,9-12,8
Langeland72,2120,3-40,0
Nyborg112,6109,52,8
Assens124,5127-2,0
Middelfart250237,15,4
Faaborg-Midtfyn147,7174,9-15,6
Ærø33,533,50,0

Lyntest

Fire private udbydere foretager lyntest på statens regning, og det seneste døgn har de på landsplan foretaget 22.957 test, heraf kom 713 tilbage med et positivt svar.

 

Det svarer til 3,11 procent af det samlede antal lyntest, de foretog.

 

Tallene for testede og smittede, der er fundet med lyntest af de fire private udbydere, indgår ikke i opgørelsen fra SSI.

 

Lyntest er mindre følsomme end pcr-test, som bliver brugt i det offentlige. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at folk bestiller tid til en pcr-test, hvis de er nære kontakter eller har symptomer på smitte.

 

Kilde: Ritzau