Dagens coronatal: Smittetallet falder flere steder på Fyn

De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at incidenstallet falder i flere kommuner på Fyn.

I løbet af de seneste 27 timer er smittetrykket faldet flere steder på Fyn. 

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, SSI. 

Incidenstallet, der angiver antal coronasmittede blandt 100.000 borgere i syv dage, er faldet i flere kommuner. 

Det gælder blandt andet Nyborg Kommune, hvor incidenstallet er faldet fra 162,7 tirsdag til 140,8 onsdag. Det er et fald på 13,5 procent og det mest markante på Fyn. 

Hvad er incidenstal?

Højere smittetal i Faaborg-Midtfyn 

Mens incidenstallet det seneste døgn er faldet i større og mindre grad i fem fynske kommuner, er der også kommuner, hvor tallet er steget. 

Blandt andet i Faaborg-Midtfyn, hvor tallet er steget med 17,9 procent. Dermed har kommunen nu et incidenstal på 256,5. På Langeland er tallet steget med 9,1 procent. 

Det højeste smittetal på Fyn findes fortsat i Odense, der onsdag har et incidenstal på 403,1. Det er dog faldet med 0,5 procent siden tirsdag.

Ærø har med tre bekræftede smittetilfælde de seneste syv dage Fyns laveste incidenstal på 50,3.

Flere dødsfald på landsplan

På landsplan er 3.297 borgere testet positiv med covid-19 i de seneste 27 timer ud af i alt 169.434 testede. Det giver en positivprocent på 1,95. 

I perioden har der samtidig været 26 dødsfald, hvilket er otte mere end tirsdag.

KommuneDagens incidenstalIncidenstal tirsdagÆndring i procent
Odense403,1405,1-0,5
Nordfyn374,9385,8-2,8
Svendborg216,5211,42,4
Kerteminde353,6357,8-1,2
Langeland192,5176,59,1
Nyborg140,8162,7-13,5
Assens156,3163,6-4,5
Middelfart293,8286,1-2,7
Faaborg-Midtfyn256,5217,617,9
Ærø50,350,30,0

 

Oversigt

    Oversigt