Dalum IF kåret til Årets Pigefodboldklub

DBU kårede onsdag aften Dalum IF til Årets Pigefodboldklub i Danmark 2008. Det skete i forbindelse med kvindelandsholdets EM-kvalifilationskamp mod Ukraine i Viborg.

Foruden hæderen følger en check på 10.000 kroner med.

Dalum IF har haft stor medlemsfremgang på pigesiden i 2008 og har mulighed for at tilbyde fodbold til piger i alle aldre.

Klubben deltager i mange turneringer og stævner og har særligt fokus på det sociale liv på de enkelte hold. 

Oversigt

    Oversigt