I det fynske folks tjeneste

Danmark har færrest donorer: I Island har de fundet løsningen på organdonation

Mens Danmark er det land i Norden med færrest donorer per indbygger, går det særdeles godt i Island. Spørgsmålet er, hvad der gør forskellen.

00:38

I Island er donorraten steget med ti på bare ét år. Det skyldes blandt andet formodet samtykke. Video: Melissa Kjemtrup og Julie Lapp

Danmark er det land i norden med færrest organdonorer per indbygger. Faktisk ligger vi helt nede på en 20. plads ud af 34 europæiske lande, når det kommer til organdonation, med en donorrate på 17,2. 

Det betyder helt konkret, at der per en million indbyggere er 17,2 organdonorer. 

Mens både Norge, Sverige og Finland ligger højere på listen, topper Island som det land i Europa med den fjerdehøjeste donorrate på 33,3.

Spørgsmålet er, hvorfor Danmark klarer sig så meget dårligere end de nordiske naboer, og hvad de gør så meget anderledes i Island, siden langt flere islændinge har valgt at registrere sig som donorer.

01:45

Få overblikket over organdonation i denne explainer. Video: Melissa Kjemtrup og Julie Lapp

Luk video

Forskellige systemer

Lad os først tage et kig på, hvordan organdonation fungerer i herhjemme, før vi bevæger os nordpå.

Formodet samtykke er den bedste model. Meget få har meldt sig fra som organdonor, og erfaringerne har alt i alt været rigtig gode

Runólfur Pálsson, direktør for intern medicin og rehabililtering på Islands Universitetshospital

Når man skal tage stilling til organdonation i Danmark, skal man aktivt vælge, om man har lyst til at blive organdonor ved at registrere sig på sundhed.dk, i et donorkort eller ved at fortælle det til sine pårørende. Systemet kaldes informeret samtykke.

Men i størstedelen af de europæiske lande har man indført den omvendte model, nemlig formodet samtykke, hvor man automatisk bliver organdonor fra man fylder 18 år. Her skal man selv ind og registrere et "nej", hvis man ikke ønsker at være organdonor.

Ét af de 23 europæiske lande, der har indført det formodede samtykke, er Island, hvor de har haft gode erfaringer siden indførelsen i 2019.

Sådan ser det ud med informeret og formodet samtykke i Europa. Foto: David Moritz

- Formodet samtykke er den bedste model. Meget få har meldt sig fra som organdonor, og erfaringerne har alt i alt været rigtig gode, forklarer Runólfur Pálsson, der er direktør for intern medicin og rehabililtering på Islands Universitetshospital.

Ingen støtte i Danmark

Tilbage i 2018 stillede Lasse Heidelbach, der er stifter af og administrerende direktør i interesseorganisationen Orgnandonation - ja tak, et borgerforslag om at indføre formodet samtykke i Danmark.

- Vores opmærksomhed på det her emne bliver skærpet, hvis det er noget, der bliver indført ved lov. Så ligger det på rygraden, at når man fylder 18 år, så er man automatisk donor, forklarer han.

Tre argumenter for formodet samtykke

Lasse Heidelbach kommer med tre arguemnter for, at formodet samtykke er det bedste system:

 

- Helt basalt redder det liv, fordi flere automatisk er organdonorer. Det gør det lettere for familien, hvis man er registreret som organdonor, så de ikke skal tage valget for en.

 

- Der er ikke tale om tvang. Man kan sammenligne det med at få reklamer i postkassen. Det er noget, vi alle automatisk får, men vi har mulighed for at sætte et "nej tak" skilt op. Vi kan altid bare sige nej, og det samme gælder organdonation.

 

- Ligesom i dag vil man stadig spørge familien om "lov" til at bruge afdødes organer. Hvis familien ikke kan leve med det, så er der ingen læger, der vil gennemføre en transplantation. 

Se mere

Men året efter blev det stemt ned i Folketinget. Det gjorde det med opbakning fra Etisk Råd og 98 stemmer imod fra politikerne i Folketinget, heriblandt fynskvalgte Jane Heitmann (V).

- Der er en række etiske overvejelser, man skal være meget tydelig omkring, for med formodet samtykke har man ikke nødvendigvis taget stilling selv. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man selv aktivt skal have mulighed for at tage stilling, siger Jane Heitman og forklarer, at der stort set var bred enighed i Venstre tilbage ved borgerforslagets afstemning, med en lille opdeling i partiet. 

01:07

Hør argumenterne for og imod formodet og informeret samtykke. Video: Melissa Kjemtrup og Julie Lapp

Luk video

Netop grundet sagens etiske problemstilling, blev Etisk Råd spurgt af daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V), om det ville kigge på spørgsmålet. Det endte ud i et flertal, der talte for at bevare det informerede samtykke. 

- For mit eget vedkommende ligger jeg på den position, der mener, at man bør bevare det informerede samtykke. Det er en væsentlig ting i hele donationsbegrebet, at det er noget, man som menneske selv vælger. Og så er det væsentligt for mig, at man sådan set også har ret til at bestemme over sin krop, efter man er død, forklarer næstformad i rådet, Bolette Marie Kjær Jørgensen og tilfølger:

- Jeg ville være bekymret for, at man med formodet samtykke har en særlig præference for, at det er det rigtige at gøre, og det er staten, der bestemmer det.

Tre argumenter mod formodet samtykke

Bolette Marie Kjær Jørgensen kommer med tre argumenter mod at indføre formodet samtykke i Danmark:

 

- Jeg mener, at det er helt naturligt i Grundtvigs fædreland, at vi selv tager stilling til, hvad der skal ske med os, når vi dør. Man ejer også sig selv, efter man er død, og man er ikke bare en ting - man er essensen af et liv, der er levet.

 

- Det er bedre med flere falske nej'er, altså folk der måske ikke har fået taget stilling, og hvor man ikke ved, hvad de ønsker, der skal ske med deres organer, frem for falske ja'er, som man vil få med formodet samtykke. Her ender man måske med at donere organer fra et mennesker, som ikke havde lyst, og hvor det strider imod deres værdier.

 

- Der skal være plads til dem, der ikke har taget stilling. Man kan ikke afkræve, at det her bare er noget, man skal kunne tage stilling til, for det er så eksistentielt. Og den respekt skal man have.

Se mere

Under én procent siger nej

I knap et år har formodet samtykke været modellen for organdonation i Island, men det krævede også tilvænning for befolkningen.

- Vi havde informeret samtykke i næsten to årtier, men vi opnåede bare ikke en acceptabel donorrate, siger Runólfur Pálsson og forklarer, at donorraten lå på 23 for Island, før den nyindførte samtykkemodel.

På bare ét år er der ti flere donorer per million indbyggere i landet. 

- Vi ser en klar forbedring efter det første år med formodet samtykke. Faktisk har under én procent af befolkningen registreret deres ønske om ikke at donere, påpeger han.

Han forklarer, at modellen desuden har gjort sorgprocessen lettere, ligesom sygeplejerske føler sig mere tilpas ved at tale med familien om organdonation. For selvom man ved formodet samtykke går ud fra, at den afdøde patient er organdonor, medmindre der er registreret et 'nej', kan familien stadig nedlægge veto og nægte organdonation.

Runólfur Pálsson mener, at samfundet skal være klar, før man kan indføre en model som det formodede samtykke. Foto: Julie Lapp

Men Runólfur Pálsson forstår godt, at det er en stor beslutning for et samfund at træffe. Allerede i 2013 blev formodet samtykke for første gang bragt op i Island, men blev som i Danmark stemt ned af regeringen. I dag tror han, at formodet samtykke og en god dialog gør, at Island ligger så højt på listen.

- Det tager tid, men da vi først fik indført formodet samtykke, var samfundet klar, og der var næsten ingen kritik fra befolkningen. Jeg tror bare, at man skal have tålmodighed i Danmark og være åbne i diskussionen, siger han. 

Døden er en meget svær ting, så man er tilbøjelig til at tage skyklapper på og lade være med at tage stilling til, hvad der skal ske

Christel Gall, formand, De Lokalnationale

Nyt fynsk parti støtter op

Inspireret af både Island og andre europæiske lande med samme system, har det helt nye fynske parti De Lokalnationale sat organdonation og formodet samtykke på dagsordenen herhjemme igen.

- Døden er en meget svær ting, så man er tilbøjelig til at tage skyklapper på og lade være med at tage stilling til, hvad der skal ske. Men tanken om, at man kan redde op til syv mennesker er bare vigtigere. Så vi vil hellere vende det om og sige, at man i stedet skal framelde sig det, og så er vi overbeviste om, at vi får reddet flest mulige liv, forklarer partiets formand Christel Gall.

I dag skal man krydse af i et donorkort eller i registret online, at man ønsker at være organdonor. De Lokalnationale ønsker, at man aktivit skal fravælge organdonation i stedet. Foto: Julie Lapp

Hun mener, at borgerforslaget fra 2018 er et stort signal.

- Jeg tror, at Danmark er lidt slow en gang i mellem, så det er vigtigt, at man bliver ved med at tale om det. Vi vil i hvert fald blive ved med at slå på tromme for sagen og råbe højt, indtil vi kan rykke mere på det, fastslår hun og sikrer, at De Lokalnationale vil kæmpe for det formodede samtykke.

Trods et nej til formodet samtykke i 2019, er der ingen tvivl hos Jane Heitmann om, at organdonation er et vigtigt emne.

- Vi støtter et informeret samtykke med den ene hånd, og med den anden siger vi, at det er helt afgørende, at vi får sat initiativer i søen. Det er vigtigt fra Venstres side, at vi gerne ser, at mange flere tager stilling og donerer organer, men at man også har respekten for, at nogen ikke har lyst, understreger Jane Heitmann og fortæller, at hun er sikker på, at spørgsmålet bliver taget op i Folketinget igen.  

Skal mit hjerte med i jorden?

Informeret og formodet samtykke bliver debateret i Bemærks serie "Skal mit hjerte med i jorden?", hvor to unge fynboer prøver at tage stilling til, hvad der skal ske med deres organer, når de dør. 

 

Se seriens tre afsnit løbende på tv torsdag, fredag og søndag eller få den hele på én gang søndag på Bemærks Youtubekanal.