Danmark ønsker VM til Fyn

DIU søger om værtsskabet for U20-VM i ishockey i december. Værtsbyen bliver Odense.

Danmarks Ishockey Union (DIU) møder op til den internationale kongres i Letland bevæbnet med to danske VM-ansøgninger.

Under det årlige møde ansøger direktør Enver Hansen nemlig formelt om at få U20-VM's 1. division til Odense i december. Og han er samtidig også parat til at afholde seniorernes VM i 1. division i 2007, hvis Danmark rykker ned fra det fineste selskab i den forestående VM-turnering i Riga.

- Vi har besluttet at søge om at afholde U20-VM. Vi skal formelt ansøge, inden kongressen begynder den 17. maj, og det klarer vi under VM. Vi er også klar til at søge om seniorernes VM i 1. division, hvis vi skulle rykke ned, siger Enver Hansen.

På kongressen den 18. og 19. maj tildeles også senior-VM i 2011.

Oversigt

    Oversigt