Danmarks første ruteplanlægger for cyklister

Som første kommune i Danmark tilbyder Odense nu, at hjælpe cyklister med at planlægge deres cykelrute gennem byen.

-

Som første kommune i Danmark tilbyder Odense nu, at hjælpe cyklister med at planlægge deres cykelrute gennem byen.

Hjemmesiden kan enten vise et kort over cykelruten eller beskrive den via vejnavne. Ifølge Odense Cykelby, der står bag servicen, lægger ruteplanlæggeren vægt på behagelig- og sikkerhed. Derfor vil den ofte anvise ruter, der går ad cykelstier.

\"Vi håber, folk vil bruge den nye service. Mange tilflyttere til byen er studerende, der cykler. På forhånd kender de ikke de gode cykelruter, men det kan hjemmesiden vise dem\", siger Gitte Hyldahl Nielsen, der er projektkonsulent i Odense Cykelby. 

Test afslører problemer
TV 2/FYN\'s test af servicen viser dog uforudsete problemer. På en tilfældig valgt rute anviser programmet skriftligt en rute, hvor man adskillige gange skal dreje ned ad en \"ikke navngivet vej\".

En forespørgsel hos Odense Cykelby opklarer problemet. Cykelstier har ikke navne...

\"Selvfølgelig kan der være bommerter. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde tænkt på, at cykelstierne beskrives som \"ikke navngivet vej\", siger Gitte Hyldahl Nielsen, der er projektkonsulent i Odense Cykelby.

Anbefaler kortet
\"Konklusionen må være, at vi anbefaler, at man printer kortet ud frem for rutebeskrivelsen\", siger Gitte Hyldahl Nielsen.

Du kan selv teste servicen her

Oversigt

    Oversigt