Danmarks korteste ventetid for hjertepatienter

Danske hjertepatienter kan nu undgå unødvendig og irriterende ventetid, når de skal undersøges for forkalkning af kranspulsårerne ved hjertet.

Fem minutters ventetid

Hjertemedicinsk afdeling B på Odense Universitetshospital har netop fjernet ventelisten til undersøgelse af kranspulsårerne for fynske borgere, og patienter fra hele Danmark kan komme til undersøgelse inden for blot en uge.

Generelt er ventetiden på en kranspulsåreundersøgelse, en såkaldt koronarangiografi (KAG), på de øvrige danske sygehuse på mellem en og 20 uger

- Vi er derfor stolte af, at vi kan tilbyde undersøgelsen inden for en uge, siger Claus Brøckner Nielsen.

Ballonudvidelse

Viser forundersøgelsen, at der er behov for en såkaldt ballonudvidelse, kan patienterne få foretaget ballonudvidelsen allerede samme dag. Princippet er, at den forkalkede kranspulsåre udvides med en lille oppustelig ballon inden i et metalnet, så blodgennemstrømningen atter bliver normal.

- Man kan sige, at vi i de tilfælde har en ventetid på kun fem minutter til en ballonudvidelse, siger ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen fra Hjertemedicinsk afdeling.

Oversigt

    Oversigt