Danmarks legetøjsmuseum genåbner

Halvandet år er det siden Danmarks Legetøjsmuseum måtte dreje nøglen om for sidste gang i Svendborg. Nu genåbner museet på Valdemars Slot på Tåsinge, endda med endnu mere udstyr til de legelystne end tidligere.

-

Lukningen af færgeruterne fra Tyskland var den årsag Legetøjsmuseets chef og stifter Bent Fuglestad i oktober 2000 angav, da museet ikke længere fik besøgende nok. Men nu er der pustet nyt liv i det gamle legetøj.

Forventer 15.000 gæster
Valdemars Slot rummer i forvejen både jagttrofæmuseet og Danmarks Museum for Lystsejlads. Det giver en større oplevelse som Legetøjsmuseet kan drage fordel af. Faktisk forventer museet at de tusinder af legetøjseffekter, i år vil blive set af mellem 10.000 og 15.000 gæster.

Søren Østergaard indvier
\"Vi arbejder i døgndrift for at blive klar\", siger marketingschef på Valdemars Slot, Torsten Glasius til TV 2 /Fyn. Legetøjsmuseet åbner den 1. maj, men allerede i weekenden - lørdag den 27. april kl. 11.30 - indvier legetøjsentusiast, cirkusdirektør og skuespiller Søren Østergaard Danmarks Legetøjsmuseum.

Oversigt

    Oversigt