Dansk sejr i beachvolley i Odense

Den internationale beachvolleyturnering i Odense, NEVZA, sluttede fredag. Det blev sen sejr til danskerne Martin Olesen og Peter Kildegaard.

Det blev ikke til lokal sejr for Odense-spilleren Anders Lund Hoyer og makker Mads Rosager, der ellers var opsat på at gå hele vejen til finalen i det internationale beachvolleystævne, der her været i gang siden onsdag i Odense.

Men Sejr til Danmark, det kom der, for makkerparret Martin Olesen og Peter Kildegaard vandt fredag eftermiddag finalen over et norsk hold i tre sæt med cifrene 21-12, 18-21, 15-9.

På forhånd var både Anders Lund Hoyer og landstræner Peter Lyø klar over, at den stærkeste modstand nok ville komme fra de norske hold, og det har også vist sig at holde stik.

Anders Lund Hoyer og mads Rosager måtte se sig slået af et norsk hold i semifinalen, men landstræner Peter Lyø er godt tilfreds med sine fire spillere:

- Jeg havde på forhånd sagt, at begge hold burde komme i top fire, og med en sejr og en tredjeplads kan jeg vist ikke være andet end tilfreds. Vi vidste, at de norske hold var stærkt spillende, og der var også nogle virkelig gode finske spillere, så det er rigtig godt, det her, og jeg kan også se, at mine spillere er stolte, siger landstræneren.

Til gengæld kunne Hoyer og Rosager revanchere sig mod det andet norske hold. De vandt bronzekampen 2-0 i sæt.

Turneringen har haft deltagelse af hold fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og England.

Det er den største beachvolleyturnering på dansk jord nogensinde, og NEVZA giver ranglistepoint til spillerne til for eksempel Europaturen.

Læs mere om NEVZA her

Oversigt

    Oversigt