Dansk-tysk samarbejde om naturvidenskab

Fem danske og fire tyske oplevelsescentre indgår samarbejde om formidling af naturvidenskab og teknik. Blandt dem er fynske Naturama i Svendborg og Fjord & Bælt i Kerteminde.

Målet med samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse er at give centrenes årskortholdere flere fordele og muligheder for naturvidenskabelige oplevelser samt at øge opmærksomheden omkring naturvidenskabscentrene.

For eksempel får årskortholdere 50 procent rabat på entré til attraktionerne i samarbejdet i hele 2017.

At aftalen netop er indgået mellem de ni centre skyldes, at vi alle er involverede i naturvidenskab og teknologi og derfor kan tilbyde en fælles tråd, som kan være af interesse for familier med børn, men bestemt også legesyge og nysgerrige voksne, skriver direktør for Naturama og Fjord & Bælt, Mette Thybo i en pressemeddelelse. 

- At give børnefamilier en anderledes oplevelse, hvor de kan lege sig til viden, og hvor hele familien kan gøre noget sammen, er vigtig for os. Vi er derfor meget glade for dette nye samarbejde, tilføjer hun.

Centrene besøger hinanden med aktiviteter, der kendetegner deres tilbud i løbet af foråret for at vise publikum, hvad de forskellige centre har at byde på.

 

Her vil man kunne opleve alle ni parker på én gang: 

 

Sådan omtaler de ni oplevelsescentre sig selv

 

Oversigt

    Oversigt