Danske Bank lukker for kunder

Danske Bank melder ud, at de lukker for kundebetjeningen i 17 fynske afdelinger. Banken løber fra sit samfundsansvar, lyder kritikken.

Hvis du er kunde i Danske Bank, og du vil et smut ned i banken - så kan det være du får en lang næse.

Danske Bank vil nemlig lukke for kundebetjeningen i 17 afdelinger på Fyn. Men det er et problem for den gruppe mennesker, som har brug for en fysisk bank, mener folketingspolitiker Trine Bramsen (S).

- Det rammer især de ældre, som har brug for at gå i banken. Det mener jeg er et kæmpe problem, siger hun.

Nedlæggelsen kommer få dage efter, at Danske Bank har indført gebyrer for kunder, der vil oprette en konto hos banken.

- Det er grotesk, at de gør begge dele på samme tid. Det sender et kraftigt signal om, at de ikke løfter deres del af samfundsansvaret, siger Trine Bramsen.

Hvis du vil se, hvilke fynske afdelinger der lukker for kundebetjeningen, kan du se i boksen til venstre i artiklen.

Her lukker de

Oversigt

    Oversigt