I det fynske folks tjeneste

Fynsk pindsvineforsker: Pindsvinets naturlige levesteder er blevet forstyrret

Forskere fra Syddansk Universitet skal nu se nærmere på, hvad indavl betyder for pindsvins sundhed og mulighed for at overleve.

SDU-forskeren Sophie Lund Rasmussen har siden sommeren 2016 indsamlet de næsten 700 døde pindsvin, obduceret og undersøgt dem, for at finde ud af, hvor længe de lever. Foto: Pia Burmøller Hansen

Der sprøjtes mod insekter, og der lægges gift ud mod snegle. Det er alt sammen noget, pindsvin lever af.

Sophie Lund Rasmussen, leder Det Danske Pindsvineprojekt

Danske pindsvin bevæger sig ikke langt, når de skal formere sig. De parrer sig i høj grad med individer fra deres egen familie.

Det viser et nyt studie af 697 døde pindsvin, som forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og det zoologiske museum Naturama i Svendborg står bag.

Læs også Eksotisk og farvestrålende fugl breder sig på Fyn

- Vi har kigget på deres genetik, og det har overrasket os, at pindsvinene er temmelig indavlet.

- Især når man sammenligner med andre lande i Europa, siger Sophie Lund Rasmussen, Syddansk Universitet, der har skrevet ph.d. om pindsvin og leder Det Danske Pindsvineprojekt.

Undervejs i projektet fandt Sophie Lund Rasmussen blandt andet et pindsvin, der efter alt at dømme er det længst levende nogensinde.

Indavl er noget griseri

Forklaringen på indavlen skal efter forskernes mening findes i geografien.

Danmark er et ørige, og selv om pindsvin godt kan svømme, er det ikke muligt for det piggede dyr at svømme fra den ene ø til den anden.

Bestandene er således inddelt i seks grupper: Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, Jylland nord og syd for Limfjorden og Bornholm.

Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvad indavlen betyder for pindsvinenes sundhed. Men de har en antagelse:

- Vi har alle en idé om, at indavl er noget griseri, der kan føre til, at man helbredsmæssigt bliver svækket.

Læs også Sjælden fisk fundet død på fynsk strand

- Men vi ved ikke konkret, hvad det betyder for pindsvinene, at de er indavlet, siger Sophie Lund Rasmussen.

Men forskerne regner med at blive klogere på det.

- Vi vil undersøge de 697 pindsvin for alle mulige ting. Har de for eksempel mange parasitter, har de haft kræft, har de dårlige tænder?

- På den måde kan vi se individ for individ, hvad indavlen har haft af konsekvenser, siger pindsvineforskeren.

Vi forstyrrer pindsvinenes levesteder

Det er uvist, om bestanden af pindsvin herhjemme går tilbage, sådan som det er tilfældet i andre lande i Europa.

Men meget tyder ifølge Sophie Lund Rasmussen på, at pindsvin også herhjemme har det svært.

- Der sprøjtes mod insekter, og der lægges gift ud mod snegle. Det er alt sammen noget, pindsvin lever af.

- I villahaverne er der ofte fliser og kort græs, og det efterlader ikke mange steder for pindsvinene at bo.

- Så deres naturlige levesteder er blevet forstyrret, og mange af deres fødeemner er fjernet, siger Sophie Lund Rasmussen.

Læs også Vilde heste fra Langeland skal redde nordjysk natur