De danske pølsevogne: 100 år med det hele

I et århundrede har danskerne kunne få sig en pølse ved den lokale vogn, og selvom antallet af pølsevognene er faldet betydeligt siden 1921, tror stadsarkivar fortsat på dens overlevelse.

Mandag var det præcis 100 år siden, at den første pølsevogn i Danmark kunne lange en pølse over disken, og langt de fleste danskere har da også besøgt en mindst én gang i deres liv.

Danmarks første rullede dog ud i København, og fynboerne måtte faktisk vente hele seks år, før Hr. Georg Willadsen åbnede sin fynske vogn i 1927. Og det var til nogle helt andre priser, end dem vi kender i dag, fortæller stadsarkivar i Odense Kommune, Johnny Wøllekær.

- Oprindeligt kostede en pølse 25 øre og brødet, der dengang var et rundstykke, kostede så fem ører, siger han

Enlige? Nej tak!

Tilbage i 1927 efter den første pølsevogn indfandt sig i de odenseanske gader, fandt Hr. Georg Willadsen hurtigt ud af, at det nu var en meget god forretning.

Derfor fik han hurtigt stiftet selskabet Odense Pølsevogn, der kørte rundt i bymidten.

quote Faktisk fik en mand afslag på at få sådan en pølsevogn, fordi han var en enlig mand, og man mente ikke dengang, at en enlig mand kunne være hygiejnisk nok. Det krævede simpelthen, at man havde en kone, før man måtte få en pølsevogn

Johnny Wøllekær, Stadsarkivar, Odense Kommune

Oprindeligt var pølsevognen en kasse med nogle hjul på. Nede i kassen var der to rum: ét til brød og ét til pølser. I kassen var også et lille bassin med opvarmet vand, hvor pølsemanden kunne koge pølserne i.

- I starten diskuterede man faktisk, om det var hygiejnisk med sådan en pølsevogn, fordi det vand, der blev brugt til at koge pølserne i, blev opvarmet af sådan en primus motor, og det kunne nemt stå hele dagen og koge, fortæller Johnny Wøllekær.

- Faktisk, fik en mand afslag på at få sådan en pølsevogn, fordi han var en enlig mand, og man mente ikke dengang, at en enlig mand kunne være hygiejnisk nok. Det krævede simpelthen, at man havde en kone, før man måtte få en pølsevogn, forklarer Johnny Wøllekær.

Foto: Fyens Stiftstidendes Pressefotosamling, Odense Stadsarkiv. En pølsevogn har altid været et socialt samlingssted, hvor man både kunne få stillet sulten og få en sludder for sladder.
Foto: Fyens Stiftstidendes Pressefotosamling, Odense Stadsarkiv. En pølsevogn har altid været et socialt samlingssted, hvor man både kunne få stillet sulten og få en sludder for sladder.

Adgang kun for erhvervshæmmede

Da man nærmerede sig 1950’erne, fandt Odense Byråd ud af, at ved at give en erhvervshæmmet person, ofte personer med et handicap, en pølsevogn og stadeplads, kunne man give dem en måde at tjene sine egne penge på.

Og i en længere periode krævede det faktisk, at man var erhvervshæmmet, for at man kunne få en pølsevogn og være pølsemand. Det fortæller Johnny Wøllekær, der gennem sit arbejde som stadsarkivar har et indgående kendskab til pølsevognens historie.

En anden ting, byrådet bestemte, var, at der skulle sættes en afgift på pølserne - godt 1 øre, der skulle gå til en feriekoloni, der sendte og sender odenseanske børn på feriekoloni.

- Man glemmer, at det også er en social historie, de danske pølsevogne. Man står jo og får en snak med pølsemanden. Der er noget socialt i det, en slags samtalekøkken. Og så spenderer man også penge til velgørenhed, siger Johnny Wøllekær.

En slags familie

I Kerteminde står Pia Hansens pølsevogn, Piaspølsevogn. Her har den stået siden 50’erne, og hvis det står til hende, står den her også de næste 50 år.

- Det skulle være mærkeligt andet. Den har været her siden 1950’erne, så det ville jo være skørt andet, siger Pia Hansen.

Og netop det sociale aspekt ved at være pølsedame er noget, som Pia Hansen kan nikke genkendende til.

- Det er meget mere end bare en pølsevogn. Det er et helt andet forhold, du får til dine kunder. Nogle gange får du en meget nær relation, man får jo folks livshistorier. Især de ældre og ensomme. Man kan nogle gange være den eneste person, de møder på en dag. Og bare det at man spørger, hvordan det går, så kan de lidt igen, og så får man en glad dame eller mand ud af det, siger Pia Hansen.

Pølsevognens liv og død

For Pia Hansen er pølsevognen rigtig dansk kultur, og ifølge hende finder man ikke noget mere dansk end en ristet hotdog.

- Der er jo også stemningen ved at stå og spise ved en pølsevogn. Det er en oplevelse, man ikke finder andre steder. Og kunderne siger det samme, siger hun.

Men til trods for det er antallet af de lokale vogne faldet markant siden storhedstiden i 1960’erne og 1970’erne. Også det har Pia Hansen et bud på hvorfor.

- Der er flere parametre. Der er mange byer og kommuner, der laver deres midtby om, og så føler de ikke, at der er plads til en pølsevogn. Det kan også være på grund af generationsskifte, det har vi set flere steder, siger hun.

Pølselommer

Til trods for det dalende antal af pølsevogne er stadsarkivar Johnny Wøllekær ikke i tvivl: Pølsevognen vil også kunne fejre 200 år i Danmark.

- Jamen det tror jeg da, den kan. Der er noget nostalgi, der gør, at pølsevognene vil få lov til at overleve i nogle små lommer rundtomkring i Danmark. Så længe vi bibeholder den her fortælling om, at pølsevogne er en dansk kulturarv, så vil vi også have behov for at opsøge nostalgien i de lommer, hvor pølsevognen stadig er - for eksempel i Kastrup Lufthavn, siger Johnny Wøllekær.

quote Vi skal huske at fokusere på, at der her er dansk. Det er fint med de andre ting, man kan få som fastfood, men det her er dansk kultur, og man skal holde fast i det, og det skal ikke have lov til at forsvinde

Pia Hansen, indehaver, Piaspølsevogn, Kerteminde

Pia Hansen i Kerteminde spår også de danske pølsevogne en fremtid.

- Vi skal huske at fokusere på, at der her er dansk. Det er fint med de andre ting man kan få som fastfood, men det her er dansk kultur, og man skal holde fast i det, det skal ikke have lov til at forsvinde, siger hun.

Den nye skole

En, der også gerne ser pølsevognen overleve, er Troels Toft. Han skulle egentlig have åbnet sin nye madbod, Fedtegreven, op i Storms Pakhus, men på grund af corona er åbningen blevet udskudt. Konceptet? Ja det er en klassisk dansk pølsevogn, men på en mere bæredygtig måde.

- Jeg har taget pølsevognskonceptet og har taget de ting, som folk kender, og bibeholdt de smage, folk kender. Men alt laves fra bunden, og jeg har fokus på håndværket og på råvarerne, siger Troels Toft.

Ifølge ham vil pølsevognen sagtens kunne klare 100 år mere, men måske er det også værd at se på, hvilke ting der kan fornyes, og om pølsevognen kan blive mere bæredygtig.

- Pølsevognen er 100 år gammel, men nogle ting er altså ikke blevet fornyet i 100 år, så for mig er det fedt at få det til at blive mere lækkert og give kunderne en større gennemsigtighed i det, de spiser. Altså at få pølsevognen videre på en måde. Jeg tror aldrig den vil uddø, men det kunne være fedt, hvis den blev hip igen, siger Troels Toft.

Om du er til klassisk ristet eller feinschmecker-pølser med hjemmelavet relish, er der altså stadig flere steder du kan få stillet sin pølsevognslyst.

Har du ikke fået nok af pølsesnak? Test din pølse-lingo lige her!