Delebiler marginalt fænomen

Det startede med 30 medlemmer af Odense Bilklub i 1997. I dag er der delebilklubber i 11 danske byer, og mere end 800 mennesker benytter ordningen. Men fænomenet mangler stadig sit afgørende gennembrud.

Efter tre år er der 800 brugere i landet

Det startede med 30 medlemmer af Odense Bilklub i 1997. I dag er der delebilklubber i 11 danske byer, og mere end 800 mennesker benytter ordningen. Men fænomenet mangler stadig sit afgørende gennembrud.

Carsharing er en fordel for både miljøet og økonomien. Det viser en ny analyse om delebiler fra "Center for Mobilitet og Miljø". Alligevel er der efter tre år med carsharing i Danmark kun 57 biler og 800 medlemmer. I Odense, hvor delebilordingen startede, er der efter tre år omkring 100 medlemmer.

"Jeg synes det er flot. I Schweiz og Tyskland tog det årtier før ordningen fik bred opbakning", siger en af initiativtagerne fra Odense, Morten Rettig.

Han efterlyser dog større opbakning til fænomenet fra politisk side.

"Hvis politikerne støttede delebilklubberne mere helhjertet, tror jeg, at flere mennesker ville tilslutte sig carsharing-klubberne", siger Morten Rettig.

Oversigt

    Oversigt