Dement stadig forsvundet

Selvom fem mand fra Nyborg Politi i dag gennemsøgte området omkring Kertemindevej ved Ullerslev med hunde, er der fortsat ingen spor af den forsvundne 79-årige Karen Blegsø.

-

Selvom fem mand fra Nyborg Politi i dag gennemsøgte området omkring Kertemindevej ved Ullerslev med hunde, er der fortsat ingen spor af den forsvundne 79-årige Karen Blegsø.


En tre timer lang eftersøgning af den demente kvinde gav intet resultat. Hun har nu været forsvundet siden forrige søndag, da hun forlod plejehjemmet Højvang i Ullerslev.


Karen Blegsø er cirka 165 cm. høj. Hun har kort strithår og bærer store briller. Kvinden er dement og går ved hjælp af en rollator.


Da hun forlod plejehjemmet var hun iført en blå vindjakke, beigefarvede bukser og sorte hjemmesko.

Henvendelser om kvinden rettes til Nyborg Politi på tlf. 65 31 14 48

Oversigt

    Oversigt