Demonstrationer mod krig

Både i Svendborg og Odense afholdes demonstrationer mod krig i Irak på lørdag. Samtidig opfordres til møder og strejker på arbejdspladser og uddannelsessteder om fredagen.

-

Både i Svendborg og Odense afholdes demonstrationer mod krig i Irak på lørdag. Samtidig opfordres til møder og strejker på arbejdspladser og uddannelsessteder om fredagen.

En række politiske partier, fagforeninger og andre organisationer arrangerer demonstrationer i Svendborg og Odense på lørdag. Det sker som led i landsdækkende og internationale protestaktioner mod krig.

I Odense demonstreres der kl. 12 fra Flakhaven. Talere er tidligere formand for SID, Hardy Hansen, Carl Pedersen, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, SDU, Omar Dhahir, irakisk flygtning, Hanne Hoffbeck Wilian, præst og Thomas Hinton fra \"Ingen Krig mod Irak\" fra SDU.

I Svendborg foregår det på Lille Torv kl. 12, hvor talerne bliver Niels Christian Nielsen, LO, Jesper Kiel, Enhedslisten, og kunstneren David Modie, der er amerikaner, bosat i Svendborg.

Demonstrationerne forbindes med, at Den Europæiske Faglige Sammenslutning (LO i Europa) opfordrer sine medlemmer over hele Europa til at stoppe arbejdet fredag d. 14. marts kl. 12 for at tage afstand fra krigen.

Og Det globale koordineringsmøde i London opfordrer til en international solidaritetsdag fredag d. 21. marts med møder og strejkeaktioner på arbejdspladser og uddannelsessteder.

Oversigt

    Oversigt