Det bliver en skyet men tør tirsdag

Skyerne bliver hængende over Fyn, men til gengæld skulle det holde tørt det meste af dagen.

Tirsdagen begynder grå og skyet, men der kan med lidt held være en smule huller i skydækket.

Resten af tirsdag ser ikke meget anderledes ud.  

- En mild tirsdag med temperatur på en seks til syv grader. Vinden er let til jævn fra vest, siger Peter Tanev, der er vejrvært på TV 2.

Tørvejr det meste af dagen

De fleste fynboer vil opleve, at det bliver en tørvejrsdag, men ud på eftermiddagen og aftenen så kan der dukke en enkelt eller to byger op.

Onsdag fortsætter det skyede vejr, men natten til torsdag kommer en front forbi og på bagsiden af den, er der en chance for, at det klarer op.

- Det er lidt køligere og dermed også lidt mere tør luft, der er kommer, siger Peter Tanev.

Oversigt

    Oversigt