Det milde vejr fortsætter søndag

Det starter gråt, men i løbet af dagen vil solen få bedre fat på Fyn.

Søndag morgen på Fyn begynder med gråvejr og tåge flere steder, men der vil stadig være forholdsvis lune temperaturer dagen igennem.

I løbet af dagen vil solen formentlig tage til i styrke, så der bliver brændt hul i skyerne. Det giver mulighed for solskin ud på eftermiddagen og temperaturer omkring de otte ni grader.

Vinden bliver svag til let fra sydvest og syd. I aften og i nat klarer det op, og temperaturen falder til mellem to og fem grader. Hen mod aften bliver vinden svag til jævn omkring syd - ved kysterne kan der blive stedvis frisk vind.

 

Oversigt

    Oversigt