I det fynske folks tjeneste

Det nye GOG: Første træning er starten på DM-guld

GOG mødtes torsdag til første træning efter corona. Det skal blive starten på en sæson, der ender med guld i håndboldligaen, spørger man klubben.

00:25

GOG har hentet landsholdsprofilerne Anders Zachariassen og Morten Olsen til klubben for at skærpe chancerne for guld til DM næste år. Video: Morten Albek Redigering: Julie Lapp

Der blev prustet og hakket i Suvit Arena i Gudme, da GOG torsdag mødtes til første træning efter fire måneders coronapause.

- I skal nå derned. Om I når det første bip, det må i selv om, råber træner i GOG, Nicolej Krickau til rækken af spillere, der gør klar til den hårde bip-test.

Sæsonen starter hårdt ud, men det er også med et klart mål; GOG skal vinde guld til DM næste år. 

Læs også Kommende GOG-spiller får nøglerolle i klubben

Som juleaften i det nye GOG

Selvom konditionen ikke er, hvad den var før corona, er gensynssmilet ikke til at tørre af de sydfynske håndboldspillere. 

- Det føles ligesom juleaften, det er noget, vi har glædet os til de sidste fire måneder. Så udover biptesten har jeg glædet mig, smiler Mathias Gidsel, der spiller sin sjette sæson i klubben.

Det er hårdt at vende tilbage efter fire måneders pause fra håndboldhallen. Foto: Morten Albek

I mange år var GOG en fast del af toppen i dansk håndbold, men tilbage i 2010 ramte klubben bunden. GOG blev erklæret konkurs grundet en gæld på 15 millioner og tvangsnedrykket til 2. division.

- Vi er jo mødt ind for at vinde guld. Det nåede vi aldrig sidst, siger Nicolej Krickau til truppen.

GOGs mesterskaber

GOG har vundet det danske mesterskab syv gange.

Nemlig i årene: 1992, 1995, 1996, 1998, 2000, 2004 og 2007.

Til DM sidste år måtte holdet se sig slået af Aalborg og forlod mesterskabet med en sølvmedalje. Ikke én førsteplads er det blevet til i 12 år, men nu skal der nye boller på suppen. Siden konkursen er klubben gået under navnet "Det nye GOG".

- Nu synes jeg, vi har en rigtig god blanding af spillere, som GOG selv har opfostret og nogle erfarne spillere. Når vi taler om det nye GOG, så handler det om, at vi jagter den første titel, efter GOG startede forfra, forklarer klubbens træner.

Forstærkninger fra landsholdet

For at komme et skridt nærmere drømmen om guld, har GOG inden for det seneste år skrevet kontrakt med Anders Zachariassen og Morten Olsen, der er henholdsvis stregspiller og playmaker på det danske herrelandshold. 

Læs også GOG-spillere investerer bødekasse i klubbens fremtid

- Det, Anders og Morten skal bidrage med, er den sidste erfaring i forhold til at vinde. Vi har forsøgt hvert eneste år at finde nogle spillere, der har prøvet at vinde. Så håber vi, at den ro og erfaring, det giver at have stået øverst på skamlen, kan påvirke den unge gruppe, siger Nicolej Krickau.

Det er dejligt at være tilbage og se, om vi kan vinde lidt igen

Morten Olsen, håndboldspiller i GOG

Morten Olsen var i den sydfynske klub tilbage i 2003 til 2005, men er nu glad vendt tilbage. 

- Det er dejligt at være tilbage og se, om vi kan vinde lidt igen. Når man har spillet i udlandet i mange år, har man oplevet mange ting og andre kulturer. Så har man måske nogle fif til, hvad man kan ændre. Det håber jeg at kunne være med til, siger han og bakkes op af landsholdskollegaen.

Morten Olsen og Anders Zachariassen skal være med til at få guld til GOG. Foto: Morten Albek

- De var rigtig tætte på sidste år, og jeg håber, at jeg med min erfaring kan være med til at tage det sidste skridt på rangstien, så vi kan få guldet med hjem til GOG, siger Anders Zachariassen.

Gensyn med familieklubben

Når vi taler om det nye GOG, så handler det om, at vi jagter den første titel, efter GOG startede forfra

Nicolej Krickau, træner i GOG

Mens håndboldspillerne falder om på stribe med sveden piblende fra tindingerne og en høj puls, er der alligevel plads til det gode kammeratskab og venskabelige drillerier.

- Det er sådan lidt en familie i en lille by. Vi er allerede i gang med vores små drillerier om, at den ene er blevet tyk, og den anden er blevet tynd, griner Mathias Gidsel.

Også både den tilbagevendende playmaker og Anders Zachariassen oplever den familiære tone efter kort tid i klubben.

Læs også Kommende GOG-profil med stikpille til fynsk landstræner efter EM-exit

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at opleve miljøet, for jeg har jo hørt, at det er en meget familieær klub, siger Anders Zachariassen.

- Det er en dejlig klub med masser af sammenhold, bekræfter Morten Olsen.

Alle spillere var glade for at kunne genoptage træningen. Foto: Morten Albek

Med 12 sæsoner uden guld og en coronanedlukning er holdet mere end parate til at at hive en sejr hjem.

- At komme det ekstra skridt op og få guld vil betyde rigtig meget for holdet og klubben, siger Mathias Gidsel.

Og der er ingen tvivl fra den tilbagevendende GOG-spiller.

- Hvordan vi vinder DM? Vi skal bare spille godt, siger Morten Olsen med et skævt smil.

03:21

Torsdag mødtes GOG til første træning efter corona. De går benhårdt efter at få guld i håndboldligaen.

Luk video