Det vil politi og kommuner holde ekstra øje med i 2021

Det fynske samarbejde mellem kommuner og politi har lavet en handlingsplan for 2021. He er der fokus på blandt andet unge og narko, bander og vanvidskørsel.

Under overskriften "Nærhed og tryghed" vil politi og kommuner på Fyn i 2021 sætte fokus på en række emner.

Øverst på listen står bilister som på den ene eller anden måde kører hensynsløst. Således zoomes der ind på sprit- og narkokørsel, uopmærksom kørsel og ikke mindst biler, der kører for stærkt og koster liv.

Fyns Politi og de ti fynske kommuner mødes i Kredsrådet i Fyns Politikreds, og af den netop udsendte handlingsplan fremgår det, at man sammen vil udpege strækninger, hvor der er brug for øget fokus for at stoppe vanvidskørsel og anden form for farlig kørsel. 

- Det kan være gennem ændringer af vejstrækninger og hastighedskontroller, men også andre muligheder er i spil. Hvilke er noget af det, vi kommer til at drøfte, så vi kan komme den livsfarlige kørsel til livs, siger borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), i en pressemeddelelse.

Unge og narko

I 2020 var der flere dødsulykker Fyn sammenlignet med 2019. I flere af dødsulykkerne var vanvidskørsel eller kørsel med meget høj hastighed en medvirkende årsag. Desunden viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, at 16 ud af 21 trafikdræbte på Fyn i 2019 forulykkede i landszoner.

Udover farlig kørsel sættes der i 2021 fokus på covid-19, organiseret kriminalitet og utryghedsskabende adfærd blandt unge.

Især unges brug af narkotika får et øget fokus. En undersøgelse viser, at andelen af unge mellem 15 og 25 år, som har prøvet kokain den seneste måned, nærmest er fordoblet fra 2014 til 2019, hvor tre procent i aldersgruppen havde prøvet kokain.

2019 var også året, hvor flere kommuner havde mistanke om narkotikasalg på eller omkring skoler, hvor sælgere ankom i biler og tilbød narkotika til elever.

Bander og covid-19

Kredsrådet vil desuden fastholde indsatsen over for den organiserede kriminalitet for at modvirke, at de organiserede rocker- og bandegrupperinger skaber utryghed med skyderier, vold og narkohandel, men
også for i videst muligt omfang at modvirke rekruttering til banderne, fremgår det af handlingsplanen.

Omkring coronapandemien er Kredsrådet bekymret for, at borgernes opbakning til regeringens restriktioner aftager. Derfor styrkes samarbejdet mellem kommunerne for at begrænse smittespredningen af covid-19.

Samarbejdet

 

Oversigt

    Oversigt