DHG dropper damehold

DHG dropper sit damehold i volley-elitedivisionen - på grund af mangel på gode spillere.

Fire danske mesterskaber og fire pokaltitler er det blevet til siden 1998, men nu rykker DHGs damer frivlligt ud af den bedste volley-række. Holdet mangler nemlig mindst otte stærke spillere.

Det skriver Fyens Stiftstidende tirsdag.

Da tilmeldingsfristen udløb i går valgte bestyrelsen at udlade at melde holdet. Det ville være sportsligt uforsvarligt at spille i elitedivisonen, både af hensyn til de andre hold og de spillere der er tilbage på holdet, forklarer DHG formand Torben Kjærgaard til avisen.