Dieseltyve fanget

To mænd blev natten til torsdag stoppet af politiet i Odense og anholdt, fordi deres bil var fyldt med udstyr til at stjæle diesel.

De to mænd kørte i en rød Citroen Berlingo på Ravnebjerggyden i Blommenslyst, da en patrulje stoppede dem lidt efter 03 natten til torsdag.

Bilen viste sig at være fyldt med slanger, pumpe og dunke som kan bruges til at stjæle diesel.

De to mænd blev anholdt og skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør.

Der er tale om en 33-årig mand fra Middelfart og en 19-årig mand fra Vamdrup.

Oversigt

    Oversigt