Digitalt tigerspring: Fynske droner vises frem online til australske kunder

Coronakrisen har skubbet virksomhederne ud i en digital omstilling, som har gjort dem mere produktive

Mens dronen flyver op over lufthavnen i Odense, kan kunder følge med live fra USA eller Australien. Virksomheden Quadsat har bygget en mixerpult med fire kameraet tilkoblet, blandt andet med livefeed fra dronen og skærmbilleder fra virksomhedens systemer. Platformen gør det muligt at møde kunderne digitalt.

quote Det er ikke set før, så det er svært for en kunde at forstå teknologien. Man skal havde det demonstreret og se, hvordan det hænger sammen og hvilken værdi, det kan skabe

Søren Aarhus, Vicedirektør i Quadsat

- Det er nødvendigt, fordi det, vi kommer til markedet med er helt banebrydende. Det er ikke set før, så det er svært for en kunde at forstå teknologien. Man skal havde det demonstreret og se, hvordan det hænger sammen og hvilken værdi, det kan skabe, siger Søren Aarhus, der er vicedirektør i den nye virksomhed.

Drone fungerer som sattelit

Quadsat udvikler droner, der kan teste antenner til sattelitkommunikation. Dronen fungerer som en kredsende sattelit, der simulerer bevægelsen af for eksempel skibe eller fly. Den gør det nemmere og billigere at teste antennen, så luftfarten eller skibsindustrien kan være sikret konstant hurtig internetforbindelse.

Rejseforbuddene har sat en effektiv stopper for at møde kunder til messer eller i udlandet. Så virksomheden har været nødt til at udvikle en digital platform, hvor de kan vise teknologien frem for samarbejdspartnere og kunder virtuelt.

- Den sikrer den første præsentation og kontakt til kunder. Vi har nogle meget tålmodige investorer. Men det er klart, hvis vi ikke havde haft det værktøj her, havde det været meget svært at komme i dialog med kunder, fortæller Søren Aarhus.

Fordobler investeringer i it

Ifølge tal fra Dansk Industri, har coronakrisen fået danske virksomhederne til at bruge 5,2 milliarder kroner på it sidste år. Det er dobbelt så meget som i 2019. Ifølge chef for Fremstillingsindustrien Jacob Kjeldsen, er det vigtige investeringer.

- Hvis ikke man kan hjælpe sine kunder, så mister man ordrer. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er på mærkerne i forhold til at bruge de nye teknologiske muligheder, siger han.

Produktionsvirksomheden Jeros har blandt andet ydet teknisk service til 
Produktionsvirksomheden Jeros har blandt andet ydet teknisk service til 
Foto: Ken Petersen

Zoom, Teams, og Skype har været nogle af måderne, man har rykket grænsen for, hvad man kan gøre virtuelt kontra fysisk. En grænse, der har flyttet sig under coronakrisen.

- Jeg tror, det bliver et nyt konkurrenceparameter. Vi kan se ind i tallene, at vi bliver mere produktive. Forhåbentligt kan vi også bruge den innovationskraft til at tage et skub frem, mener Jacob Kjeldsen.

Tvunget til hurtig omstilling

I Ringe producerer Jeros industri-opvaskemaskiner til store fødevarevirksomheder. Fra Fyn eksporterer de 85 procent af produktionen til udlandet. Virksomheden har været tvunget til at flytte sig hurtigt til at møde samarbejdspartnerne digitalt. Det har blandt andet været teknisk service via facetime til kunder ude i verden.

- Hvordan tilslutter man maskinen eller skifter en pumpe? Hvis ikke vi havde lavet den omstilling og gjort det så hurtigt, så havde vi efterladt vores samarbejdspartnere rundt omkring i verden med et problem, siger adm. direktør Evita Rosdahl.

Industrivirkomheden har mærket nedgang under coronakrisen, og har været ramt af aflyste messer og manglende investeringer i hotel- og restaurationsbranchen. Jeros kæmper for hver eneste ordrer og har erfaret nye måeder at være til stede på digitalt.

- Man er nødt til at mødes, og man er nødt til at se produkter an. Men man kan måske spare den første fase eller nummer to fase, mener Evita Rosdahl.

Sparer flyrejserne

Ifølge en undersøgelse fra Fyns Erhvervs peger hver femte eller 22 procent af virskomhederne på forbedret digitalisering og automatisering som det vigtigste ressourceområde, hvis de vil klare sig bedre i fremtiden.

Dette matcher virksomhedernes investeringslyst. 84 procent af virksomhederne forventer en stigende investering i forbedret og mere digitalisering over det næste år.

I Odense har den digitale platform givet Quadsat mulighed for at komme ud til ti kunder i år lige fra den australske østkyst til den amerikanske vestkyst. Antenneproducenter eller sattelitoperatører, de ellers ikke havde fået fat i.

- Vi kommer ikke til at lave salget sådan bang efter sådan en demonstration her. Men det sparer os for en tur til Afrika eller Australien, siger Søren Aarhus.

Produktiviteten er steget

Under coronakrisen har virksomhederne været tvunget til at digitalisere langt hurtigere, end de havde planlagt. 61 procent af Danmarks 1000 største virksomheder målt på omsætning  har sat ekstra skub i deres digitaliseringsindsats under coronakrisen, viser en undersøgelse fra Dansk IT og Rambøll. 

Den viser også, at landets største virksomheder er blevet mere produktive på de områder, hvor fysisk kundekontakt ikke har været nødvendig inden for produktion og administration. Samtidigt er produktiviteten samlet set steget med ti milliarder kroner.

Oversigt

    Oversigt