-
Den nuværende direktør for Fjord- og Bælt i Kerteminde, Henrik L. Andersen, bliver ny direktør for Odense Zoo. Det skriver Kjerteminde Avis tirsdag.
Stillingen som direktør for Fyns største turistattraktion bliver ledig, når den nuværende direktør, Hans Aage Kofoed, går på pension 1. juli i år.
I følge avisen er Henrik L. Andersen indstillet af bestyrelsen for Odense Zoo blandt i alt 108 ansøgere.
Et ansættelsesudvalg med bestyrelsesformand Anker Boye, i spidsen har gennemgået de mange ansøgninger, og i følge den lille avis i Kerteminde, er valget altså faldet på Henrik L. Andersen.
Henrik L. Andersen blev direktør for Fjord- og Bælt for fire år siden.