Ditte kunne ikke få børn: Syv procent af alle fynske børn er ikke lavet af mor og far

I 2016 og 2017 kom cirka syv procent af alle nyfødte fynske børn til verden som resultat af fertilitetsbehandling.

Ditte Emde Andersen har altid haft en drøm at at blive mor. Lige siden hun var lille og begyndte at lege med dukker, kunne hun mærke modergenet vokse.

- Det har altid været en følelse indeni mig, at jeg skulle være mor. Det ligger dybt indeni én, at man skal føre sine gener videre og have nogen at give sin kærlighed til og være sammen med altid, fortæller hun. 

Men som 26-årig måtte hun skubbe drømmen om moderrollen til side, efter at hun og hendes mand havde forsøgt at blive gravide i et år. Hun endte til sidst hos lægen og fik efter flere undersøgelser beskeden om, at sandsynligheden for at få et barn på naturlig vis var lille. 

 

- Min verden brød fuldstændig sammen. Psykisk var det virkelig hårdt, fortæller den nu 28-årige Ditte Emde Andersen. 

Beskeden om, at det ville blive svært for hende at få børn, førte til dybe tanker. 

- Jeg snakkede meget med min mand om, han nu havde lyst til at være sammen med mig, når nu jeg måske ikke kunne give ham børn. I stedet for at tænke på, at vi nu skulle igennem en kamp for at få børn, tænkte jeg mere på, at nu så det virkelig sort ud, forklarer hun.

 

Hver 13. barn er ikke lavet naturligt 

Ditte Emde Andersen er ikke den eneste på Fyn, der har problemer med fertiliteten.

I 2016 og 2017 blev cirka syv procent af alle børn født efter fertilitetsbehandling. Det svarer til hver 13. barn på Fyn. Det fremgår af tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

I Odense er tallet højere. Her er otte procent af alle børn fra 2016 og 2017 ifølge DR født efter fertilitetsbehandling.  

Ditte Emde Andersen startede i fertilitetsbehandling i 2016. 

- Jeg var villig til at ofre rigtig meget for at få et barn. Det var bare min største drøm. Jeg var klar til at gøre hvad som helst. Jeg begyndte allerede at spekulere i, hvor mange år det ville tage, og hvor mange penge, der skulle sparres sammen, fortæller Ditte Emde Andersen. 

Og behandlingen tog også hårdt på hende. 

- Fysisk på grund af bivirkninger. Man var dårlig, og man var øm, og man var ikke i særlig godt humør. Og psykisk var der så mange tanker omkring det hele tiden, så det var rigtig hårdt at være i behandling, fortæller hun. 

Igennem flere behandlinger

Ditte Emde Andersen var igennem to behandlingsforløb. Første forløb var med insiminering, hvor hun både skulle spise homontabeletter og sprøjte sig selv med homoner inden insiminering med mandens sæd.

Andet behandlingsforløb var med reagensglasbehandling, hvor hun fik homoninsprøjtninger og fik taget æg ud. 

Hun var igennem tre insimineringsforsøg og to reagensglasbehandlinger, inden hun blev gravid.

I januar i år fødte hun sønnen Vilhelm. 

- Det var absolut det hele værd at gå igennem, også selvom det var utrolig hårdt - både psykisk og fysisk, gjorde jeg det gerne igen, fortæller hun. 

Ditte Emde Andersen endte med at have været i fertilitetsbehandling i et år, før det lykkedes at blive gravid.

 

Oversigt

    Oversigt