Dobbelt rødt i lyskryds i Odense

Kort før klokken 13.00 skete der to færdselsuheld i krydset Munkebjergvej/Niels Bohrs Allé i Odense. Begge uheld skyldes at bilister kørte overfor rødt.

-

Kort før klokken 13.00 skete der to færdselsuheld i krydset Munkebjergvej/Niels Bohrs Allé i Odense.

Det første uheld skete da en bilist kørte overfor rødt og blev ramt af en anden bilist der kørte overfor grønt. Ved uheldet blev bilisten, der havde kørt overfor rødt, skubbet ind i et af lyssignalerne, hvorefter standere blev væltet. Bilisten blev indlagt på OUH til observation for hjernerystelse.

Fem minutter efter kom der mere på politirapporten. En bilist der havde travlt med at følge oprydningen overså det røde lyssignal. Også denne bilist blev ramt af en bilist der kørte overfor grønt. Ved dette uheld var der stort set kun materiel skade. Men den \"røde\" bilist blev dog tilset på skadestuen.

Politiets råd er at folk lukker øjnene op og kigger på lyskrydset fremfor alt muligt andet.

Oversigt

    Oversigt