Dødsbillist idømt behandlingsdom

Den 26-årige mand, der ved retten i dag sad tiltalt for uagtsomt manddrab, er blevet idømt en behandlingsdom på fem år.

I dag faldt der dom i den tragiske sag fra juni sidste år, hvor en nu 26-årig mand påkørte 13-årige Natasha Torres Esquivel, der senere døde af sine kvæstelser.

Ved retten i Odense blev den tiltalte dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med en længstetid på fem år. Der er dermed mulighed for, at han bliver løsladt tidligere. Samtidig blev den 26-årige frakendt føreretten i otte år.

Forsvareren Klaus Ewald ankede dommen på stedet. Han har tidligere argumenteret for en mildere straf, da der ikke er tale om gentagende forseelser.

Oversigt

    Oversigt