Døgnpasningens svære dilemma

Myterne omkring natpasning er mange, for det er ganske udbredt at tro, at børnene ikke får den samme omsorg i en institution, som de vil få i hjemmet. Men forskere mener ikke der er grund til bekymring.

-

Når jobbet kalder klokken 23 om aftenen, står nogle forældre med store pasningsproblemer. De almindelige daginstitutioner har lukket. Løsningen kan være, at børnene bliver passet i en døgnåben daginstitution. En mulighed som lønmodtagere med skæve arbejdstider har få steder i Danmark. Men også en løsning, som kræver overvejelser fra forældrene.

Myterne omkring natpasning er mange, for det er ganske udbredt at tro, at børnene ikke får den samme omsorg i en institution, som de vil få i hjemmet.

En række forskere fra Danmarks Pædagogiske Institut (i dag Danmarks Pædagogiske Universitet, red.) har for nogle år siden foretaget en undersøgelse af forholdene i de døgnåbne daginstitutioner. Og deres konklusion er klar.

\"Børnene har det godt, og de hygger sig sammen. Der er nogle myter omkring, at adskillelse fra hjemmet er en belastning, men det fandt vi ikke tegn på, så det er et trygt alternativ\", fortæller Sven Thyssen, magister i psykologi og pensioneret seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Institut og manden bag undersøgelsen.

Forskeren er ikke i tvivl om, at børnene har det ganske udmærket i institutionerne om aftenen og natten.

\"Som forældre ville jeg da nok hellere have dem hjemme. Men hvis jeg arbejdede på de tidspunkter, ville jeg være tryg ved at sende dem i døgnåben institution. På samme måde, som jeg har været tryg ved at sende mine børn i vuggestue og børnehave\", konstaterer Sven Thyssen.

Skal ligne hjemme
Landets døgnåbne daginstitutioner gør, hvad de kan for at få aften- og nattetimerne til at være så hyggelige som mulige.

\"Man kan sige, at vi forsøger at lave hjemlige forhold. Og alt efter hvilken pædagog, der er her, er det jo forskelligt, hvad der er hjemlige forhold. Men vi forsøger at lave det nogenlunde ensartet og har derfor også indført en række spilleregler. Vi har f.eks. drøftet en hel banal ting; Er det rimeligt, når man henter pizza inde i byen, at pizza'en spises direkte fra bakken eller ej? Reglen blev, at her spiser vi på tallerkener\", fortæller institutionsleder i Børnegården i Slagelse, Bent Mogens Pedersen, som selv har en karriere i de odenseanske institutionsliv bag sig.

Aftenen går med at forberede og spise aftensmad, vaske op og bade børnene. Derefter er der lektielæsning og hygge i sofaen. For at skabe mere hjemlige forhold er de traditionelle institutionsmøbler skiftet ud med gamle afsyrede møbler, og neonlyset i gangen er ændret, så børnene ikke bliver mødt af en skarp oplyst gang.

Den døgnåbne daginstitution i Ringsted har også en holdning til, at børnene skal mødes af forhold, som minder om hjemme. Desuden gør institutionen meget ud af at fortælle forældrene, hvad deres børn har oplevet i institutionen.

\"Vi skriver et forløb på hvert barn, som er her aften og nat, så forældrene kan få at vide, hvad der er sket. Og vi har en mappe, hvor forældrene skriver om barnets rutiner - f.eks. om barnet skal have en bestemt sut eller have dynen lagt på en speciel måde før, det vil sove. Det er alt sammen med til at gøre det trygt for barnet\", siger institutionsleder Bente Christensen, fra Børnehuset Søndervang i Ringsted.

For børnenes skyld
Hos Børnerådet, som varetager børns interesser på flere felter, er man ikke synderligt begejstret for de døgnåbne daginstitutioner.

\"Mit synspunkt er, at daginstitutionerne først og fremmest skal være til for børnenes skyld. Det vil være forældrene og arbejdsmarkedets behov man tilgodeser i de døgnåbne daginstitutioner\", siger formand for Børnerådet, Klaus Wilmann.

Børnenes fortaler mener helt grundlæggende, at arbejdsmarkedet bør indrette sig så færrest mulige småbørnsforældre har skæve arbejdstider. Samme grundholdning har de hos Børns Vilkår, men her erkender sekretariatschef Birk Christensen, at sådan er virkeligheden ikke.

Men han mener, at der er en række dilemmaer ved at sende sine børn i en døgnåben daginstitution.

\"Når de kommer hjem om dagen, så skal forældrene sove. Det er ikke en god situation. Alternativet er, at barnet bliver i institutionen, mens forældrene sover, men så er man ude i, at man nærmest besøger sit barn i institutionen. Det sociale liv får børnene ikke så meget andel i, da det er en type institution, som ofte er placeret langt fra hjemmet. Der er en fordel i at være i institution med de børn, man senere skal i skole med\", siger Birk Christensen, som mener, at natarbejde bringer en masse turbulens i form af alverdens forskellige babysittere.

Og det er hverken godt for børn eller forældre. Set i det lys erkender Birk Christensen, at døgnpasningen ikke er til at komme uden om.

\"Forældrene skal tænke sig godt om, og så skal man søge at gøre det så godt, man kan. Det er et hårdt liv for både forældre og børn. Men jeg tror, der er brug for de døgnåbne daginstitutioner i et begrænset omfang\", erkender chefen fra Børns Vilkår.

Pædagogerne vil gerne være med

BUPL-Fyns Amt er åbne over for den mulighed, at deres medlemmer skal arbejde i aften- og nattetimerne.

\"Det tror jeg da gerne, vores medlemmer vil. I Aalborg og København er man glade nok for det. Men det afgørende er, at institutionen indrettes så børnene kan lide at sove der. Det skal være mere hjemligt. Hvis det bliver sådan en skrabet model, tror jeg ikke, vores medlemmer vil bryde sig om det\", siger Lars Søgaard, formand for BUPL i Fyns Amt.

I Ringsted er det relativt attraktivt at arbejde i den døgnåbne daginstitution. Udskiftningen blandt personalet er minimal, og når der endelig bliver en ledig stilling, er der langt flere ansøgere end til en almindelig pædagogstilling.

Oversigt

    Oversigt