-
Den 19-årige mand, der onsdag aften var skyld i en 42-årig familiefars død på Nordfyn, blev torsdag anholdt.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag.
Den unge bilist kørte med op mod 150 kilometer i timen om kap med en jævnaldrende kammerat, da han ramte den 42-årige mands bil.
Familiefaren var lige drejet ud på Hasmarkmosen fra Jørgensøvej i Otterup, da den 19-årige kørte frontalt ind i ham.
Uagtsom manddrab
Den anholdte bliver sigtet for uagtsom manddrab, mens den anden 19-årige bliver sigtet for med sin kørsel at bringe andres liv i fare.
Politiet har taget en alkometer-prøve på de to unge mænd, da de var berusede på ulykkestidspunktet.