Drabsmand: Jeg har slået din mor ihjel

Lige efter drabsmanden fra Sallinge havde slået sin kone ihjel fortalte han sin 19-årige datter om drabet.

Den 44-årige mand skar torsdag formiddag halsen over på sin fraseparerede kone uden for sit hjem i Sallinge på Midtfyn.

Lige efter mordet gik han ind til sin 19-årige datter, der lå og sov i sin seng på 1. sal i huset, og sagde:

"Jeg har slået din mor ihjel. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg vidste, jeg ville gøre det på et tidspunkt."

Manden havde hænderne bag ryggen, så datteren kunne først ikke se, at de var blodige. Da hun så blodet bad hun ham om at vaske sig, og sagde, at hun ikke ville se sin mor sådan.

12-årig datter så far overfalde mor

Parret har tre børn sammen, to døtre på 12 og 19 og en søn på 21.

Moren var kommet for at aflevere deres 12-årige datter. Datteren stod udenfor sammen med forældrene, og har forklaret, at hun så sin far tage kvælertag på moren.

Det kunne hun ikke holde ud at se på, så hun løb ind til naboen.

- Vi har sørget for at alle tre børn får krisehjælp, siger Bjarne Sørensen, politiinspektør ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt