Dræbt af tigre i Københavns Zoo

Onsdag morgen fandt dyrepassere en død mand hos tigrene.

Dyrepasserne i Københavns Zoologisk Have mødte onsdag morgen til et yderst ubehageligt syn. Hos tigrene fandt de en død ung mand.

Det skriver ekstrabladet.dk.

- Han er blevet dræbt af tigrene. De har kastet sig over ham, og han er død, fortæller Henrik Orye, central vagtleder ved Københavns Politi, til ekstrabladet.dk.

Manden er endnu ikke identificeret, og de pårørende er heller ikke underrettet om ulykken, skriver ekstrabladet.dk

- Om han bevidst eller ubevidst er klatret op på muren, ved vi ikke. Vi ved ikke, om han er kravlet op på muren og har mistet grebet, siger Henrik Orye.

Oversigt

    Oversigt