Dræbte sin gravide kæreste

En 26-årig mand blev i dag kendt skyldig og idømt forvaring for drab på sin gravide kæreste i juni sidste år

Retten i Svendborg kendte manden skyldig i at have dræbt kæresten ved flere gange at overdosere hendes insulin, hvorefter han stak hende med en steakkniv og holdt en pude mod hendes ansigt.

Efter drabet ringede han til sin advokat og fortalte, hvad han havde gjort.

Straffen blev forvaring på ubestemt tid på grund af hans afvigende karakter.

Han har tidligere haft alvorlige psykiske problemer og været ude i narkokriminalitet.

Den dræbte efterlader sig en søn på fem og en datter på syv.

Oversigt

    Oversigt