Dramatisk stigning i antallet af indbrud i Odense

Antallet af indbrud stiger igen eksplosivt i Odense. I årets første halvår har der været en tredjedel flere indbrud i private hjem i forhold til året før.

-

Antallet af indbrud stiger igen eksplosivt i Odense. I årets første halvår har der været en tredjedel flere indbrud i private hjem i forhold til året før.

- Vi har oplevet en helt enorm stigning i antallet af indbrud i årets første måneder, og det er forklaringen på den voldsomme stigning, siger kriminalinspektør Herman Overgaard fra Odense Politi.

I 2003 blev der begået 1386 indbrud fra janaur til august. I år er tallet steget til 1828 i samme periode, og det giver en stigning på 32 procent.

- Det hænger sammen med at der var meget få indbrud i første halvår sidste år. Forklaringen kan være, at vi nåede bunden sidste år. Men det hænger nok også sammen med at mange af de aktive kriminelle ikke længere sidder i fængsel, lyder det fra Herman Overgaard.

Link
Se indbrudsstatistikken på
Odense Politis hjemmeside

Indbrudsbølgen ser ud til at fortsætte ind i efteråret. Alene i sidste weekend var der 22 indbrud i Odense Politikreds. 

- Året er jo ikke slut endnu, og vi håber da, at tallene vil rette sig ud, som de også har gjort andre år, siger Herman Overgaard.

 

Oversigt

    Oversigt