Dreng med fransk hotdog ramt under superligakamp - nu vil OB i kontakt med ham

En lyshåret OB-fan havde en uheldig oplevelse, kort efter han havde fået en fransk hotdog og en sodavand på Odense Stadion under søndagens superligakamp.

Søndag eftermiddag spillede OB og Silkeborg uafgjort på Odense Stadion, hvor der i den nye sæson igen er tilskuere på tribunerne under superligakampe.

Der var også mødt børn op på tilskuerpladserne. Uheldigvis blev en dreng ramt under af bolden, da en Silkeborg-spiller under kampen skød langt over OB-målet.

På tv-billeder, som OB har delt på de sociale medier, kan man se, at den lyshårede dreng, der står med en fransk hotdog og en sodavand i hånden, taber sin mad på gulvet.

Du kan se den uheldige fransk hotdog-episode herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

God oplevelse i Brøndby-kamp

Den uheldige episode har fået OB til at bede om hjælp til at finde den unge fodboldfan.

- Er du, eller kender du den unge fyr, der måtte vinke farvel til sin franske hotdog, så giv lyd fra dig. Vi vil gerne sørge for, at han får en god oplevelse, når vi på lørdag får besøg af Brøndby, skriver OB på Twitter.

En menu med en sodavand og en fransk hotdog koster i øvrigt 50 kroner på Odense Stadion. 

OB spiller mod Brøndby lørdag klokken 18.00 på Odense Stadion. OB ligger p.t. nummer syv i Superligaen, mens de regerende danske mestre fra Brøndby ligger nummer ti uden sejre i sæsonens første fem kampe. 

Oversigt

    Oversigt