To drenge fundet til havs i god behold

En eftersøgning på Storebælt af to drenge på 16 og 18 år i en jolle endte søndag morgen lykkeligt. På grund af motorstop var de drevet fra Fyn til Sjælland.

-

En eftersøgning på Storebælt af to drenge på 16 og 18 år i en
jolle endte søndag morgen lykkeligt. På grund af motorstop var
de drevet fra Fyn til Sjælland.

En stor eftersøgning på Storebælt af to drenge på 16 og 18 år
endte ved 06-tiden søndag lykkeligt, da de blev fundet i deres
jolle, som efter et motorstop var drevet det meste af vejen fra
Fyn til Sjælland, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Efter en nat i uvished og ængstelse kunne lykkelige
familiemedlemmer genforenes med de to noget forkomne og frysende
ungersvende, som blev fløjet til Nyborg i en af Søværnets
helikoptere.
De to drenge blev meldt savnet ved midnat. De var lørdag
sejlet ud fra Nordenhuse nord for Nyborg i en 14 fods
dobbeltskroget plastjolle med påhængsmotor for at fiske torsk.
Den 18-årige er australsk udvekslingsstudent, den 16-årige bor
i Odense.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt