To drenge stjal biler og kørte ræs

To drenge på 16 og 17 år blev søndag morgen anholdt efter at de havde forsøgt at køre ræs med flere stjålne biler i Svendborg. 

-

To drenge på 16 og 17 år blev søndag morgen anholdt efter at de havde forsøgt at køre ræs med flere stjålne biler i Svendborg. 

Klokken 7.00 søndag morgen brød drengene ind hos SE Biler i Vestergade i Svendborg. Først startede de en Honda, og inden de måtte opgive at få den ud fra forhandleren, havde den fået en stor bule foran.

Derpå kastede drengene sig over en Fiat og en Honda. Ved at køre direkte gennem en port og et gitter lykkedes det for for tyvene at få bilerne ud på gaden, hvor de begyndte at køre ræs.

Men naboerne havde hørt larmen, og politiet blev hurtigt alameret. Kort efter blev drengene anholdt, og de venter nu på at blive afhørt af Svendborg Politi.

Drengene vil blive sigtet for brugstyveri, for at køre uden kørekort og formentlig for spirituskørsel.

Oversigt

    Oversigt