Driveby shooting i Næsby

Flere skud blev løsnet onsdag morgen, under en driveby shooting mod et værtshus i Næsby. Ingen mennesker kom til skade.

-

Flere skud blev løsnet onsdag morgen, under en driveby shooting mod et værtshus i Næsby. Ingen mennesker kom til skade.


Store skudhuller i facaden

Omkring kl. 4 blev der skudt mod Fuglsang Bodega. Indtil flere våbentyper er blevet benyttet i skyderiet, der gik ud over bodegaens facade og vinduer. Vidner så et par personer forlade stedet i en ældre bil, oplyser kriminalpolitiet i Odense til TV2/Fyn. Bilen beskrives som 5-dørs, muligvis sølvgrå med umalede skærme. Det kan have været en Toyota Corolla.

- Jeg blev da ret chokeret da jeg fik det at vide i telefonen. Jeg mener ikke jeg har nogle fjender rundt i byen, men er normalt gode venner med alle - siger Greta Kollemorten, indehaver af Fuglsang Bodega til TV2/Fyn.

Politiet er indtil videre sparsom med oplysninger om det dramatiske driveby shooting, der heldigvis kun medførte materiel skade.

Oversigt

    Oversigt