-
Den 63-årige mand, der sidste weekend blev meldt savnet sammen med sin hustru efter en fisketur, er nu fundet druknet.
Søndag formiddag fandt en sommerhusgæst ved Stengade på Langeland manden i strandkanten. Det er tæt på det sted, hvor kvinden også blev fundet druknet i torsdags. Det oplyser vagthavende fra Svendborg Politi.
Ægteparret sejlede i sidste uge ud i deres jolle, da de ville røgte garn.
Svendborg Politi gennemfører her til formiddag et ligsyn. Hvis der er tegn på en forbrydelse, vil manden blive sendt til obduktion hos retsmedicinerne i Odense.
Svendborg Politi udfører årligt omkring 150 ligsyn.