DSB's billetsystem var brudt sammen i flere timer

Det var fredag morgen ikke muligt at købe DSB-billet på grund af netværksfejl.

Opdatering: Det var fredag morgen ikke muligt at købe DSB-billet på grund af netværksfejl. Alle automater fungerer igen. En netværksfejl var skyld i, at passagerne hos DSB fredag morgen ikke kunne købe billet.

Fredag morgen er DSB's billetsystem brudt sammen. Det oplyser DSB.

Både billetautomater og salg via app, hjemmeside og 7-Eleven er nede. Til gengæld kan passagerer bruge rejsekortet, oplyser DSB. 

- DSB arbejder på at løse problemet. I mellemtiden opfordrer vi kunderne til at forsøge at købe billet.

- Er det ikke muligt, beder vi dem stige på og tage kontakt til togets personale, når de kommer gennem toget, siger underdirektør i DSB Produkt Aske Wieth-Knudsen.

Ifølge DSB skyldes problemerne en netværksfejl, og der er ingen tidshorisont for, hvornår problemerne er løst. Men så længe der ikke umiddelbart er mulighed for at købe billet, vil der ikke blive udstedt bøder til passagererne.

- Det er klart, at det første, vi har gjort, er at informere vores personale om problemerne. Og de står klar til at hjælpe i togene, siger Aske Wieht-Knudsen.

Han fik det første opkald om, at billetsystemet var nede, klokken 6.30 fredag. Klokken 8.30 er systemet fortsat nede. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: Alle automater fungerer igen ved klokken ti. 

Oversigt

    Oversigt