Dykkere finder mulig bombe i Nyborg Havn

Et ur tikker lige nu på en bombelignende metalbeholder på kajen i Nyborg Havn. Ledninger går rundt om beholderen, og Fyns Politi mener, der kan være tale om en bombe.

- Det er en cylinder, der minder om en termokander med ledninger og et dykkerur, der stadig går, så vi tager ingen chancer, da den kan gøre skade, hvis det er en bombe, siger Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ritzau.

Derfor skal politiet ikke have fingrene på metalbeholderen, og har tilkaldt eksperterne hos Hærens Ammunitionsryddere.
- Vi afspærrer området i en radius af 100 meter og tilkalder bomberydderne, mens vi afventer, fortæller vagtchefen.

Bomben lå først på bunden af havnen, men et hold fritidsdykkere fandt den.
- Det er nogle dykkere, der har været nede i havnen og fundet, det der ligner en bombe. De har taget den op på kajen, og tilkalder så os lidt i klokken 13, forklarer Thomas Bentsen.

Bomben er fundet ved Vesterhavnen i Nyborg Havn.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt