Dyrene på Oregaard flyttet

-

-

Efter en politianmeldelse mod Husdyrparken Oregaard, har familien Benzon valgt at flytte deres dyr til en anden mark.


Den såkaldte nabogruppe anmeldte d. 9 og d. 19 december sidste år husdyrparken for dyremishandling til politiet og justitsministeren. Nabogruppen klagede over at 18 heste og 21 kreaturer gik på åben mark uden foder og vand.


Efter anmeldelsen har husdyrparkens ejer, Gorm Benzon, valgt at flytte dyrene til en anden mark.


Bizar sag
\"Det er en bizar sag. Vores dyr har hele tiden haft det godt. De har både vand og foder, og nu har de også en stald at gå ind i\", siger Gorm Benzon. Han ønsker ikke at uddybe sagen nærmere, men henviser til sin advokat.


Nabogruppen udtrykker i en pressemeddelelse glæde over at deres \"aktion\" mod Oregaard er lykkedes.


\"Dyrene kan kun være flyttet til bedre forhold\", skriver talsmand Bent Olsen.

Oversigt

    Oversigt