Effektiv knallertkontrol

Færdselspolitiet på Fyn snuppede 26 ulovlige knallerter da de sidste uge kontrollerede på Fyn

41 forseelser i alt

Politiets nye våben "Rullefeltet" har vist sig at være særdeles effektiv i kampen mod de ulovlige knallerter.
Hele sidste uge kontrollerede færdselspolitiet på Fyn og det resulterede i at 26 knallerter blev taget. Ud over de ulovlige knallerter var der 15 knallerter der blev taget for andre forseelser i forbindelse med knallertkørsel.
 
- Ulovlige knallerter er et stort problem og det har vi vist længe. Alene i dag har vi snuppet 8 mere, fortæller vicepolitikommisæren ved Fyns Politis færdselsafdeling, Preben Ingemansen.
 
Den nye maskine "Rullefeltet" har politiet med i bilen når de tager på kontrol. Med den kan politiet måle knallertens hastighed.
 
- Med den nye maskine har vi virkelig fået et værktøj som har vist sig at være særdeles effektiv, fortæller Preben Ingemansen.

Oversigt

    Oversigt