Efter flot frostklar morgen: Husk paraplyen

Fredag eftermiddag skal fynboerne forberede sig på nedbør. Måske endda som slud eller tøsne.

Der venter en fredag, som begynder med tørvejr og mulighed for lidt sol.

Det sker efter en flot frostklar morgen.

- Men i løbet af de sene formiddagstimer, kommer der flere skyer til og i en overgang også noget regn, siger vært på TV 2 Vejret Ellen Nybo.

Måske kan regnen også falde som slud eller tøsne, men nedbøren kan primært forventes som regn i løbet af eftermiddagstimerne.

Temperaturerne lander mellem 4 og 6 grader. Vinden vil være let til frisk fra vest og nordvest. Ved kysterne kan vinden stedvis være hård.

Fynboerne kan se frem til en tør weekend med 7-8 plusgrader. Det samme viser prognoserne for mandag og tirsdag. Der vil også være lidt sol ind imellem.

Oversigt

    Oversigt